Han blev hentet til klubben 9. februar, hvilket betød, at Jagan Mosley kun nåede at spille sidste halvdel af Basketliga-sæsonen 2022/2023. Men nu får amerikaneren endnu en sæson for Team FOG Næstved.
Jagan Mosley blev mandag eftermiddag præsenteret på klubbens Facebookside.
Han nåede spille 18 kampe i den flotte sæson, hvor han var med til at vinde holdets første sæt sølvmedaljer. I de 18 kampe snittede han 6,1 point, 4,2 rebounds og 2,1 assists.
Jagan Mosley er også den første spiller på Team FOG Næstveds holdkort til den kommende sæson, nu hvor klubben har sagt farvel til store profiler og cheftræner Andy Hipsher.
Hipshers erstatning er dog fundet. Det er amerikaneren, Daniel Pearson, som skal forsøge at følge op på den flotte sæson i Næstved.
Find flere nyheder om Basketligaen her.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.