Chicago Bulls skulle en tur til Canada, hvor de i nat tørnede sammen med Toronto Raptors. Her skulle de kæmpe i Play-In turneringen om chancen for at komme videre til slutspillet.
Det var hurtigt hjemmebaneholdet, der satte sig på kampen. Deres store profiler Fred VanVleet og Pascal Siakam leverede store præstationer.
Derfor var det op ad bakke for Chicago Bulls, som så færdige ud i tredje periode. Raptors kom foran med helt op til 19 point.
Her tog Bulls’ Zach Lavine så sagen i egen hånd offensivt. I anden halvleg alene scorede han 30 point.
En anden stor faktor blev også Raptors effektivitet fra straffekastlinjen. De ramte blot halvdelen af deres 36 forsøg.
Undervejs i kampen begyndte man at bemærke et skrig lyde hver gang, spillerne fra Raptors tog et straffekast. Det viste sig at være DeMar Derozans datter, der simpelthen skreg hver gang.
En interessant strategi som muligvis kunne have gjort en forskel. En kollektiv effektivitet på 50% fra straffekastlinjen snakker i hvert fald for sig selv.
Bulls kom derfor tilbage i kampen. Med 12 sekunder igen fik Siakam tre straffekast, der kunne udligne kampen. Han missede to af dem med baggrundsskrig, der rungede i Scotiabank Arena.
Kampen endte 109-105 til fordel for Bulls.
De skal derfor på besøg i Miami på fredag, hvor de skal op imod Heat i et afgørende opgør om den sidste plads i slutspillet.
Vinderen skal møde Milwaukee Bucks i første runde.
Toronto Raptors’ sæson er ovre efter nattens nederlag.
I nattens anden kamp overraskede Oklahoma City Thunder og satte punktum på New Orleans Pelicans’ sæson.
(Se det vilde Bulls-comeback herunder)
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.