Natten til søndag slog ligaens varmeste hold Houston Rockets Utah Jazz i en imponerende 28-pointssejr. Det blev deres 10 sejr i holdets sidste 11 kampe, og deres ottende sejr i streg. Selvom de ikke har haft det sværeste program, har stimen alligevel budt på sejre over Clippers, Kings, Suns og Cavaliers.
Jazz-holdet kunne på intet tidspunkt følge med de brandvarme Rockets og var allerede bagud 47-21 efter kampens første periode. Sådan forsatte resten af kampen indtil Rockets havde scoret intet mindre end 147 point imod Jazz’ 119.
Sejren bringer holdet på en 35-35 rekord og dermed er de kun 1.5 kamp bag Golden State Warriors i kampen om 10. pladsen med kun 12 kampe tilbage. Ræset om play-in-pladserne i vest bliver altså om muligt endnu mere spændende at følge med i.
Rockets have won 8 straight and are nearing a play-in spot 🚀 pic.twitter.com/i91tb7YD7g
— Bleacher Report (@BleacherReport) March 24, 2024
Blandt ligaens bedste
Efter en god start på sæsonen har Rockets siden Januar tabt langt flere kampe end de har vundet. Holdet havde kæmpet for at holde sig omkring en 0.50 rekord indtil da.
Den 1. marts havde holdet en rekord på 25-34 og det lignede, at håbet om et playoff-push var dødt. Fem kampe senere gik holdets bedste spiller i år Alperen Şengün ud med en alvorlig skade, der vil holde ham ude resten af den regulære sæson.
Alligevel står vi her den 24. marts og Rockets ser bedre ud end de før har gjort på noget tidspunkt i sæsonen. Over de sidste 11 kampe har Rockets ligaens anden bedste net-rating på +11, kun efter Celtics. Ligeså har de ligaens andet bedste angreb og sjette bedste forsvar.
En kommende stjerne?
Uden Şengün har den unge raket Jalen Green måtte træde til, hvilket han i den grad også har formået. Han har storspillet i næsten alle kampe i deres sejrsstime og har faktisk lignet en af ligaens bedste spillere. Effektiviteten har endelig været der, og udover at score mange point laver han det ene vanvidshighlight efter det andet.
Jalen Green over his last 12 games:
28.3 PPG
49.6% FG
41.7% 3P on 10 attempta
82.1% FT
5.7 RPG
3.3 APG
1.1 SPG
10-2 RecordStill just 22 years old pic.twitter.com/UxZLuCDgX3
— Matt (@sixringsofsteeI) March 24, 2024
I sejren over Jazz scorede han 41 point på 15/22 skud, altså 68% fra gulvet på blot 33 minutter. To kampe inden det scorede han 42 point i en sejr over Wizards og to kampe inden det 37 point også imod Wizards.
Den blot 22-årige guard viser glimt af den superstjerne han har potentiale til at blive. Det er dog ikke første gang han viser glimt af dette siden han blev draftet. Det er sket flere gange før, at han har sat fremragende stimer sammen, men hver gang er han faldet af på den igen, og endt tilbage i sine dårlige rytmer og ueffektivitet.
Men potentialet og talentet er der uden tvivl. Nu mangler han bare at sætte begge dele sammen over en hel sæson og derefter flere sæsoner i streg. Heldigvis er Rockets et godt sted nu, med en dygtig træner og gode veteraner til at hjælpe ham.
Det bliver spændende at følge ham i de sidste 12 kampe, hvor der virkelig er noget på spil. Kan han steppe op og bære et ungt Rockets hold ind i play-in kampene og snyde de mere erfarne Warriors eller Lakers?
Jeg er 22 år gammel og er bosat i Holstebro. Jeg elsker NBA og har fulgt med siden 2016.
