Nul.
Det var i 2020 beløbet af dollar, man kunne tjene på at spille amerikansk collegebasket. Det var også det samlede antal af amerikanske institutioner, hvor unge baskettalenter kunne hente en løncheck inden NBA.
Samme år stiftede NBA dog holdet NBA G League Ignite. Organisationen tilbød baskettalenter muligheden for at blive aflønnet for at spille professionel basket.
Holdet skulle konkurrere i NBA’s udviklingsliga G League, som tidligere var forbeholdt ældre spillere, der kæmpede for en chance i verdens bedste basketballliga.
Torsdag den 21. marts kunne The Athletic’s Senior lead NBA Insider Shams Charania dog rapportere, at NBA har valgt at lukke holdet efter sæsonen 2023/24.
Sources: The NBA is shutting down the G League Ignite team after this season, canceling the development squad of elite draft prospects and veterans that launched in 2020.
Full details at @TheAthletic: https://t.co/7KAYBVX1lI
— Shams Charania (@ShamsCharania) March 21, 2024
Høj succesrate
Til 2020/21-sæsonen havde Ignite rekutteret højtrangerede high-school-talenter som Jalen Green og Jonathan Kuminga.
Før Ignites opståen havde disse to unge profiler formentlig spillet et års collegebold for at gøre sig parate til NBA.
Efter sæsonen 2020/21 meldte Green og Kuminga sig klar til NBA-draften, hvor de blev valgt henholdsvis som nummer tre og syv.
I 2022 blev australierens Dyson Daniels valgt som nummer otte efter en sæson hos Ignite, og i 2023 blev den tidligere Ignite-spiller Scoot Henderson valgt nummer tre.
Talentfabrikken leverede dermed fem toptivalg på bare tre sæsoner.
College tager revanche
Som modsvar på dette attraktive alternativ tillod college-uddanelserne i 2021, at spillerne nu kunne kunne tjene penge på NIL-aftaler.
NIL står for “Name, Image and Likeness” og tillader spilleren at tjene penge gennem sponsorrater og reklameaftaler.
Lebron James søn Bronny James og hans hold ikke er at finde i collegeslutspillet, som også kaldes March Madness.
Alligevel står James Jr. til at hive omkring $5.000.000 hjem i sponsoraftaler.
2021 var også året, hvor ungdomsligaen Overtime Elite slog dørene op.
Ligaen har ligeledes fokus på udviklignsaspektet, og unge spillere mellem 16 og 20 kan også her tjene penge.
De nuværende NBA-spillere tvilingerne Amen Thompson og Ausar Thompson havde deres gang i Overtime Elite inden NBA.
Disse nye konkurrenter har resulteret i, at man nu drejer nøglen om på G League Ignite efter årets sæson.
Salgspunktet om at man lønnede talenter inden NBA var ikke længere unikt for holdet, og NBA har nu igen overladet udviklingen af stjerner til eksterne instituioner.
Jeg er tilknyttet NBA- og Basketliga-redaktionen og har skrevet for Fullcourt siden august 2023.