Vi får alligevel ikke en dansk landsholds-duo bestående af Iffe Lundberg og Shavon Shields at se til de kommende landskampe mod Georgien og Finland.
Onsdag middag har Danmarks Basketball Forbund meldt ud, at Shavon Shields, der til dagligt spiller for de forsvarende italienske mestre Olimpia Milano, har meldt afbud til de kommende landskampe.
Shields pådrog sig i midten af januar en lyskeskade, der holdt ham ude i tre ugers tid. Det skulle være denne skade, der står i vejen for landsholdsdeltagelsen i denne omgang, da han har brug for at restituere.
Siden skaden har Milano og Shields haft et travlt kampprogrammet, hvilket kulminerede i sidste uge, hvor Milano spillede tre kamp på fire dage i den italienske pokalturnering.
Lundberg og Shields har blot én gang tidligere spillet side om side på det danske landshold. Det var tilbage i 2019, hvor både Lundberg og Shields leverede en toppræstation, men det bliver altså ikke gentaget i dette landsholdsvindue.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)