Succestræneren, Rafa Monclova, der meget vel kan anses som en af ligaens bedste trænere i denne sæson, har valgt at forlænge kontrakten med Hørsholm.
Monclova der meget vel kunne være en af kandidaterne til årets træner i Basketligaen to denne sommer i mod en ung kuld spillere, og fik dem til at spille som mandfolk. Nu bliver han belønnet for det flotte arbejde med yderligere tre sæsoner, som cheftræner for Hørsholm 79ers.
”Rafa er efter vores mening den bedste træner I Danmark og han har taget et kæmpe ansvar ikke kun for eliteholdet, men også for trænerudviklingen i vores ungdomsafdeling. Vi har derfor haft det som en stor prioritet at kunne fortsætte samarbejdet længere ind i fremtiden, end det ene år på hans nuværende kontrakt,” udtaler direktøren i Hørsholm 79ers, Peter Damm.
Monclova førte klubben til deres første semifinale i Basketligaen siden 2010, og holdet har i sig selv vokset de seneste mange måneder. Den spanske træner havde dog foretrukket at vente med kontraktforhandlingerne til efter slutspillet, men de 14 dage fra klubbens exit fra semifinalerne til bronzekampen gav en god mulighed til dialog.
”Jeg havde foretrukket kortere pause, men så fik vi jo mulighed for det her. Vi har snakket sammen den sidte uge, fordi klubben gerne ville offentliggøre aftalen inden sæsonen slutter. Klubben og jeg ser meget ens på tingene og derfor er jeg så glad for at være her i tre år mere. Det er også et stort ansvar, men med det første skridt, vi har lavet i år, lover tingene rigtigt godt for fremtiden,” udtaler den spanske træner i klubbens pressemeddelelse.
Hørsholm 79ers spillede her til aften bronzekampen mod Team FOG Næstved. En kamp som nordsjællænderne dog tabte med 80-71. Læs mere om denne kamp ved at klikke her.
Foto: Boba Keseric
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































