Bronzemedaljen røg en tur til Randers, da de besejrede Horsens IC med 79-74 i søndagens første opgør i Forum Horsens. Efter kampen kunne en af Randers’s helt store profiler, Morten Bülow, godt se indad, selvom de havde vundet kampen. Profilen fortæller, at det godt kunne have været bedre fra deres side.
“Jeg føler ikke, at vi spiller op til vores bedste. De (red. Horsens) har vanvittig dygtige spillere, det er der ingen tvivl om. Vi spiller ikke op til niveau, men stor cadeau til Horsens. De spillede deres kamp, ligemeget hvem der var på banen,” fortæller Morten Bülow til Fullcourt.
Håber på medvind
Der har været op- og nedture for Randers Cimbria i denne sæson, men profilen håber, at medaljen kan give Randers et lille skub på vejen, så de kan spille med om de sjove pladser i Basketligaen.
“Det er en ekstra motivationsfaktor. Det giver lidt mere blod på tanden for at gå efter det hele. Vi har en lidt svær vej for at komme med i top fire og i en semifinale, men nu har lidt medvind herfra, så må vi prøve at se, om det ikke kan skabe noget momentum for os,” siger Bülow til Fullcourt.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.