fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

FIBA

Josh Giddey imponerede i australsk vind eller forsvind-kamp

Der var ikke megen slinger i valsen, da Australien på udebane tirsdag eftermiddag krydsede klinger med Japan. Australien, anført af Oklahoma City Thunder´s Josh Giddey, sejrede med 109-89.

Foto: fiba.basketball

Alt eller intet. Vind eller forsvind.

Det var betingelserne, da Australien og Japan tirsdag eftermiddag dansk tid i Okinawa, Japan duellerede om en plads i næste runde af FIBA World Cup 2023, Inden da havde Tyskland allerede sikret sig førstepladsen i gruppe E med en storsejr over Finland, så der var tale om en direkte kamp om andenpladsen i gruppen.

En kamp, som Australien vandt overbevisende med 109-89.

The Boomers førte fra start til slut og viste lovende takter inden den kommende runde, hvor de igen skal møde Tyskland. Derudover skal de møde første- og andenpladsen fra gruppe F. Dette betyder, at de med al sandsynlighed vil løbe ind i Luka Doncic´ Slovenien og Georgien eller Kap Verde.

Giddey, Green og Cooks drev gæk med Japan

Japanerne fik knapt et ben til jorden mod et veloplagt australsk hold, men værtsnationen, der havde tusindvis af fans i ryggen, leverede en god fight og troede konstant på comebacket, selvom de i store dele af kampen var nede med mere end 20 point, og det så sort ud.

Australiens absolutte stjerne Josh Giddey spillede en stor kamp med 26 point, fem rebounds og 11 assists, men australiernes overlegne sejr kan ikke udelukkende tilskrives en pragtpræstation af Oklahoma City Thunder´s 22-årige profil. Også Xavier Cooks og Josh Green havde en god dag på kontoret med henholdsvis 24 og 15 point. Cooks havde dertil svimlende 16 point.

Mest scorende for hjemmeholdet var Josh Hawkinson med 33 point. Hawkinson skød 13 for 16 fra gulvet og var med til at give de japanske spillere tro på tingene. Det samme gjaldt for Yuta Watanabe, der noterede sig for 24 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmark møder viceverdensmestre Serbien torsdag aften i Farum Arena. Her er truppen, Serbien stiller op med.

Eurobasket

DBBF offentliggjorde onsdag aften navnene på de spillere, der er udtaget til torsdagens hjemmekamp mod Serbien.

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

Eurobasket

Efter Danmarks to kampe i sidste uge har FIBA nu givet de respektive lande i EM-kvalifikationen en karakter for deres landsholdsvindue, og Danmark har...

Eurobasket

Danmark gik sejrsløse gennem det netop overståede landsholdsvindue, da de tabte til både Storbritannien og Estland.

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...