Iffe Lundberg blev den første dansker i verden bedste basketliga, NBA, da han i foråret fik chancen for selveste Phoenix Suns. Nu er han vendt tilbage til europa og nærmere den italienske storklub, Virtus Bologna, hvor han i denne sæson skal spille Lega A og Euroleague. Da Virtus Bologna for nyligt holdte mediedag, gav han et eksklusivt interview til journalisten Cesare Milanti fra mediet Eurohoops.
Gamle holdkammerater byder velkommen
Selvom det er nye rammer for Iffe Lundberg, så er der dog et par velkendte ansigter i Bologna. Daniel Hackett og Toko Shengelia kender danskeren fra sin tid i CSKA Moskva, og de var nogle af de første til at tage fat i danskeren, da nyheden om et muligt skifte cirkulerede i basketverdenen.
‘’Det hjælper helt sikkert, at der er et par velkendte ansigter, som kan hjælpe med ens forventninger til holdet, fans og klub miljøet, når man skal ind i en helt ny situation. Det har hjulpet rigtigt meget. Da de så, at jeg var i snak med klubben, spurgte de mig, om det var rigtigt – og hvis det skulle ske, hvad jeg kunne forvente ved at bo her. Indtil videre har det været rigtigt positivt.’’ fortæller Iffe Lundberg til Eurohoops.
Shavon Shields og Iffe Lundberg sammen på landsholdet?
Olimpia Milano må siges at være favoritter til den bedste italienske række i år, og en af deres mange dygtige spillere er Amerikansk-danske Shavon Shields. Shields og Iffe må siges at være nutidens store danske spillere, og måske de største nogensinde. De to stjerner har kun spillet sammen én enkelt gang, men nu er det måske tid igen?
‘’Hvis Shavon og jeg kom til at spille sammen for det danske landshold igen, så ville det være skræmmende. Vi har kun spillet sammen én gang, og det var virkeligt sjovt. Vores potentiale var tydeligt,’’ I den kamp blev det til sammenlagt 53 point for de to danske stjerner i en sejr over Hviderusland på 98-94.
‘’Shavon er åbenlyst en god spiller, og jeg syntes også, at jeg er rimeligt god, så det ville være sjovt og prøve det over en længere periode. Vi spiller begge i Euroleague, hvilket gør det svært på grund af det travle kampprogram, men hvis det kunne lade sig gøre, ville det være fedt.’’
Stor konkurrence i Bologna
Hos Virtus Bologna bliver der stor kamp om startpladserne og spilletid i blandt de mange dygtige guards. Iffe Lundberg, Milos Teodosic, Nico Mannion, Alessandro Pajola, Isaia Cordinier og den tidligere NBA mester, Marco Belinelli, kommer alle til at kæmpe om minutter i denne sæson.
‘’Det er altid godt at være et sted, hvor der er en sund konkurrence. Det gør, at man aldrig bliver for komfortabel eller tilfreds, hvilket får en til at arbejde hårdere, for det man vil opnå. Det kan jeg godt lide, og hvis det kan gøre mig til en bedre spiller, så gør jeg det gerne.’’
Forhåbninger til denne sæson
‘’Sidste år kæmpede hele holdet virkeligt hårdt, og jeg tror at det her specifikke hold, kommer til at være meget af det samme. Vi har mange talentfulde spillere, og når alt kommer til alt, så må vi alle ofre os for holdet. For at være ærlig, så har vi ingen grænse for hvad vi kan opnå. Vi er en ny gruppe spillere, og coach har kun været her i et par dage – men det ser ret godt ud indtil videre. Vi tager det dag for dag.’’ siger Lundberg om det første stykke tid med holdet.
Iffe om sin tid i NBA og fremtiden
Phoenix Suns og Iffe Lundberg var et kort eventyr, men alligevel en flot fortælling. Det blev til fire kampe for holdet i ørkenen, og et gennemsnit på 3.3 point og 2.8 assists per kamp. Iffe’s øjne lyser stadig op, når han sætter ord på sin tid i verden bedste liga.
‘’Det var virkeligt fedt. Det at jeg kommer fra Danmark ,og at jeg var den første dansker i NBA, er virkeligt noget, som jeg er stolt af. Det er nok den største milepæl i min karriere,’’ mener Iffe Lundberg og fortsætter.
‘’Hvis jeg får chancen i fremtiden? Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg ville gøre. Det afhænger meget af, hvilken situation jeg er i til den tid. Selvfølgelig er det noget, som jeg ville overveje – det gør jeg altid, når der er tilbud.’’
Hele Iffe Lundberg’s interview med Eurohoops kan læses HER
Iffe Lundberg og Virtus Bologna vandt tidligere på ugen den italienske Super Cup, og i aften tager de hul på den italianske Lega A i en udekamp mod Napoli – i øvrigt skal de allerede spille Euroleague fredag d. 7/9 mod AS Monaco.
Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.