fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Nyhedsoversigt

Hele basketballdanmark sørger over Dan Uzan

Et kendt ansigt i det danske basketballmiljø Dan Uzan, mistede desværre livet lørdag aften, på den mest brutale vis, da han blev skudt og dræbt af en gerningsmand, foran en synagoge i København, hvor han stod som vagt til en konfirmationsfest.

Nogen ved det i forvejen, og nogen ved det måske ikke. Dan har spillet i Hørsholm siden 1996. Først på ungdomshold siden på klubbens ligahold, og de seneste år på klubbens veteranhold Høbas. Han har haft holdkammerater med mange forskellige religiøse og kulturelle baggrunde, og han var et vellidt, rummeligt og meget åbent og positivt menneske.

Han var et langvarigt medlem af basketballklubben Hørsholm 79ers Basketball, og et yderst sympatisk menneske, fortæller Peter Damm til Frederiksborgs Amtsavis.

”Han var meget aktiv som holdleder, og var en stor del af klubben ved blandt andet at lave en masse frivilligt arbejde. I bund og grund var Dan en sympatisk og venlig fyr, som altid var glad og imødekommende, siger Peter Damm, som har kendt Dan Uzan i omkring 20 år.”

Klubben vil ved aftenens kamp mellem Hørsholm 79ers og Værløse Basketball holde en mindehøjtidelighed, samtidigt vil der i de tre andre ligakampe blive holdt 1 minuts stilhed til ære for ham.

Hele basketballdanmark kendte Dan

Det er ikke kun i Hørsholm man sørger. Hele det danske basketballmiljø er nemlig i sorg over Dan Uzan’s død.

Både personer der kendte ham, men også personer som bare havde mødt Dan enten på, eller udenfor basketball banen har kun rørende ord at sige om hans person.

”Jeg kendte ham ikke sådan helt personligt men har spillet mod ham flere gange og mødt ham gennem basketball generelt. Han var en fantastisk vellidt fyr som altid var glad og meget sympatisk, og har altid sat andre foran sig selv, nøjagtig som han gjorde den nat,” fortæller Jonas Sørensen til Fullcourt og henviser til lørdag nat hvor han med til at afværge en massakre i København.

Også den danske landsholdsguard Chanan Colman der i øjeblikket spiller i den bedste israelske række kendte Dan igennem Basketball, og beskriver ham som en yderst behagelig person.

”Han var fantastik, gentle giant, altid glad, rar og welcoming. Han havde et beskyttende gen i sig som han jo så senere hen tog med i sin proffesion.” fortæller den danske profil til Fullcourt og fortsætter.

”Dan var på ingen måde en af mine tætteste venner, men han havde bare en af de personligheder, hvor man lige med det sammen, ligegyldigt hvornår man sidst sås clicker. At møde Dan på gaden eller anywhere for den sag skyld, og have en samtale der varer længere end 2 minutter uden at smille fra øre til øre, UMULIGT. Kæmpe hjerte der sad i en nu kæmpe helt,” fortæller en bevæget Chanan Colman

En god ven er væk

Udover Chanan Colman, kendte formanden for Danmarks Basketball, Rasmus Winkel også Dan Uzan og har spillet på hold med ham i mange år, og fortæller at han var en af hans bedste venner.

”Dan han startede i Hørsholm, da han var 18-19 år til en Hørsholm Camp, og der var det mig der var hans træner. Vi har spillet på hold sammen og været venner i 20 år,” fortæller en tydeligt rørt Rasmus Winkel.

Netop basketball var en af de vigtigste ting i Dan Uzans liv sammen med familien, og det jødiske fællesskab.

”Dan havde to vigtige ting i sit liv. Det ene var det jødiske fællesskab, og det andet var basketball kammaraterne, og det prioriterede han vanvittigt højt, og så hans familie selvfølgeligt også. Han var der altid til at hjælpe en, uanset hvad det var, og uanset hvem det var, så kunne man ringe til Dan, så kom han.”

Rasmus Winkel og Dan Uzan har spillet på samme hold i mange år, og han beskriver ham som en unik person på banen hvor han altid havde masser af energi.

”Han var stor og stærkt, virkelig virkelig stærk,” indleder Rasmus Winkel med at fortælle med et smil og fortsætter. ”Han var intens, og gav den masser af gas på banen. Han var super at spille sammen med, fordi han gav sig 120% hver eneste gang.”

Også udenfor banen var Dan Uzan en ærlig og ægte person, og en rigtig, rigtig god ven, med en personlighed og humør, der smittede af på andre.

”Da Dan kom til i Hørsholm, sammen med alle os andre som jo var unge smarte fyre, der kom Dan med en helt anden approach, og han havde i virkeligheden været et offer, fordi han jo var lidt skæv i forhold til os andre. Men vi tog ham jo alligevel til os fordi han var så ærlig og ægte og så en god ven. Han var bare sådan en god ven, overfor alle, og det smitter jo af på folk. Han var virkelig en kulturbærer der bare spredte god energi omkring sig altid” fortæller Rasmus Winkel.

Dan har udover at være medlem af Hørsholm i 20 år, ligeledes været praktikant i forbundet og hjulpet til, og han kendte dermed en masse i det danske basketmiljø igennem sporten. Et stort tabt, af en stor personlighed.

(Foto: Frederik Wiedemann)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Basketligaen

Chanan Colman skifter til Hapoel Haifa.

Brooklyn Nets

Den 11. marts afbrød Adam Silver den nuværende NBA-sæson. Mange frygtede, at det ville ende med en aflyst sæson, men om under en måned...

Basketligaen

I denne uge har vi været live med tidligere landsholdanfører Chanan Colman! I interviewet kan du blandt andet høre Colman fortælle om hans ni...

NBA

NBA har netop offentliggjort, at de fra sæsonen 2020-21 vil skifte den velkendte Spalding basketball ud med en ny bold produceret af Wilson.

Basketligaen

Chanan Safir Colman er en dansk guard, der blev født d. 10. marts 1984. Colman har været én af de mest fremtrædende danske spillere...

Bakken Bears

Det er blevet tid til at kåre sæsonens første Team of the Month i Basketligaen, hvor et par gengangere fra de forrige sæsoner igen...

Basketligaen

BMS Herlev Wolfpack kom torsdag med lidt af en bombe, da klubben præsenterede den danske landsholdsanfører, Chanan Colman, der efter en årrække i udlandet...