Efter en kort affære for Bakken Bears i FIBA Europe Cup, hvor det blev til fire nederlag og to sejre, så blev det et exit efter grundspillet.
Nu får de så endnu et forsøg på at genrejse sig i europæisk basketball. De bliver en del af European North Basketball League, som er den turnering, hvor Svendborg Rabbits allerede gør sin gang.
Det danske mestre kommer ind i gruppe A, hvor de overtager pladsen fra det israelske hold, Hapoel Beer Sheva, som har trukket sig fra turnering. Det er også den gruppe, som Svendborg Rabbits spiller i, så de kommer til at møde deres danske modstandere i turneringen.
Kampen mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears skal allerede spilles den 6. december, når Bakken Bears kommer en tur på besøg i kaninhulen.
Udover Svendborg Rabbits, skal Bakken Bears spilles mod BC Spartak Pleven fra Bulgarien, Bristol Flyers fra England, MKS Start Lublin fra Polen, Uniclub Casino Juventus fra Litauen, Landstede Hammers fra Holland, Tartu Ülikool Maks og Mourits fra Estland.
Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.