fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Horsens IC

Afgjort i de sidste sekunder: Team FOG besejrer Horsens IC og tager finalepladsen

Efter 40-minutters uhyre tæt basketball, kan Team FOG Næstved kalde sig finalister i dette års pokalturnering. Det kan de efter en sejr på 84-79 over Horsens IC.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

I lørdagens anden semifinale i årets pokalturnering var det Team FOG Næstved, der krydsede klinger for at gøre Bakken Bears selskab i finalen. Hvor første kamp mellem Randers Cimbria og Bakken Bears blev en storsejr til aarhusianerne, blev dette dog en neglebidder af en kamp.

Det utrolig tætte opgør blev afgjort i kampens sidste sekunder, hvor Næstved sikrede sig pladsen i finalen med en sejr på 84-79 over Horsens IC.

Højt tempo fra første fløjt

Frederik Rungby åbnede balet med den første trepointsscoring for Horsens IC i årets anden semifinale i Final Four. Hverken Næstved eller Horsens ville bide fra sig, og de to hold fulgtes da også hinanden ad langt henad vejen. Begge hold satte barren højt med flere trepointsscoringer bag linjen, og det var i store træk to hold, der ikke lavede mange fejl. Det var tydeligt at se, at begge hold var gået på banen for at vinde. I en periode, der i flere sekvenser tilgodeså gæsterne fra Sjælland, gik begge hold dog til pause helt lige, 20-20.

Næstved var ovenpå

Anden periode fortsatte i samme høje tempo som første. Fra at være helt lige begyndte Næstved langsomt at bygge en føring op. Sjællænderne formåede i højere grad at afvikle deres angreb effektivt og konsekvent.

Leonardo Carlino fik sin tredje fejl allerede i begyndelsen af anden periode, hvilket sendte ham på bænken, så han ikke trak flere fejl i perioden.

Det var tydeligt at mærke, at det var Horsens IC, der var på hjemmebane. Tilskuerne var i overvejende grad trukket i den gule trøje, og i fællesskab stod de for at levere en solid lydkulisse for at bringe det uofficielle hjemmehold frem. Ligesom første semifinale sluttede med en 4-points føring til Bakken Bears ved pausen, var Næstved også foran med fire point til halvleg.

Tempoet skiftede

I tredje periode faldt kadencen for begge hold. Tempoet var ikke lige så højt, og begge hold havde svært ved at få nettet til at blafre. På trods af det, var Næstved på et tidspunkt helt oppe at føre med ni point. da stillingen var 54-46 valgte Horsens dog at komme på banen, på lidt over to minutter valgte HIC nemlig at nette tre treere, to af dem fra Gage Davis, der kort efter valgte at fuldende comebacket med en double-double. Nu var tilskuerne for alvor ude på kanten af sædet, og det var da også tydeligt noget, der smittede af på spillerne. Kampen havde lige pludselig fået nyt liv, på trods af at Næstved stadig var i front med 63-60.

En neglebider til sidste fløjt

Et hurtigt skud fra distancen sendte Horsens på omgangshøjde med Næstved i starten af fjerde periode, og Churchill nettede også sin anden treer i perioden, hvilket bragte ham op på fire for syv fra distancen. Der var virkelig tale om en slutspurgt fra Horsens. De spillede, som om de havde en sjette mand på banen, godt båret frem fra lægterne. Det slog dog ikke sjællænderne ud, der forsatte med at klø på.

Gang på gang skiftes de to hold til at være i front, og med 30 sekunder tilbage var stillingen 81-77 i Næstveds favør. Stilheden var overdøvende i hele Forum, folk sad og bed negle, uanset om man var fra Jylland eller Sjælland. Med 23 sekunder tilbage var stillingen nu 81-79, og Næstved havde bolden. Kuglen bliver spillet hele vejen tilbage på midterlinjen, og på stregen formåede Robin Duncan og Gus Okafor at afværge en katastrofal turnover. I stedet bliver det til to straffekast til Team FOG, der udnyttede begge skud fra stregen. Med mindre end ti sekunder tilbage blev Daivien Williamson fejlet nede i egne kæder, hvilket cementerede sejren på 84-79 og derved også en plads i årets pokalfinale for Team FOG Næstved.

Kampens nøglespillere

Kampens helt store spiller blev Gage Davis, der med 27 point, 14 rebounds og tre assists gjorde sit for at sende Horsens i finalen, men det det var ikke nok denne gang.

For det triumferende Næstved-mandskab blev det Eric Ayala, der efter kampen kan udmærke sig med 18 point, to rebounds og tre assists.

Årets pokalfinalister

Resultaterne af semifinalerne gør altså, at det er Team FOG Næstved, der tørner sammen med Bakken Bears i 2024’s pokalfinale. Kampen om pokalen begynder søndag klokken 16:00 i Forum Horsens.

 

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...

Basketligaen

Førstepladsen i Basketligaen, Team Fog Næstved, kunne onsdag formiddag præsentere ny forstærkning til deres i forvejen særdeles spændende trup.

Basketligaen

Team FOG Næstved må sige farvel til amerikanske Max Rice, der har ønsket at vende hjem til USA.

Basketligaen

Team FOG Næstved sikrede sig en flot sejr torsdag aften, da de efter overtid besejrede Randers Cimbria med 114-109.

Basketligaen

Team FOG Næstved sejrede mod Bears Academy i deres sæsonåbner med cifrene 72-89.

Bakken Bears

Horsens IC fik en drømmestart på den nye sæson, da ærkerivalerne Bakken Bears blev slået på imponerede vis med 72-90.

Basketligaen

Horsens IC har sikret sig signaturen på amerikansken Matt Balanc, der kommer til Horsens efter en stor college-sæson i USA.