fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Storsejr: Bakken Bears ydmyger Randers Cimbria i første semifinale

Randers Cimbria holdte godt ud i første semifinale mod Bakken Bears, men bjørnene bed fra sig i kampens sidste halvleg. Bakken bankede Randers med 115-83.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

Weekendens første semifinale var mellem Bakken Bears og Randers Cimbria. Det var en gentagelse af sidste sæsons finale i pokalturneringen. I første del af kampen var det et meget lige opgør, men i anden halvleg bed bjørnene fra sig. De fik lukket kampen med 70 point i anden halvleg.

Kampen sluttede med en sikker sejr til Aarhusianerne på 115-83 over Randers Cimbria.

Underdogs bedst fra start

Første periode i dagens første semifinale startede lidt stille og roligt. Det virkede som om, at begge holdene lige skulle i gang for alvor. Kampens første scoring kom fra straffekastlinjen, da Steven Green skød Randers foran med tre efter et minut spillet af kampen. Det svarede Gustav Knudsen hurtigt igen på, da han ramte sit første forsøg fra distancen.

I takt med tiden gik i perioden, kom Randers Cimbria godt med i kampen. De virkede mere oplagte til denne semifinale, end deres modstandere fra Aarhus gjorde. På trods af en bedre Randers-start, så viste Bakken Bears, at de sagtens kunne følge med, selvom de ikke var 100 procent klar fra start.

Stillingen efter første periode var 18-18.

Bakken vågnede op

I kampens næste periode vågnede bjørnene fra deres hi. De fik mere bid på i kampen, så de kunne stikke lidt af fra Randers Cimbria, som forsøgte deres bedste for at følge med de forsvarende pokalmestre. Deres indsats betalte sig, for Bakken Bears fik aldrig slået det helt store hul til Cimbria.

Randers’s Steven Green startede kampen ud flyvende fra start med ti point i første periode, men i anden periode gik han i stå. Det blev kun til to point og en assists i anden periode. Derfor var det endnu vigtigere, at Josh Fortune også var godt kørende, så Randers kun havde fire point op til Bakken, da anden periode sluttede. Holdene gik til pause med cifrene 45-41 til Bakken Bears.

Bjørnene bed fra sig

Efter pausen kom Aarhusianerne flyvende fra start. Bakken Bears kom ind med en energi, som Randers ikke kunne matche i tredje periode. De ramte næsten alt, de sendte afsted, hvilket begyndte at slukke modet hos Randers Cimbria-spillerne, som virkede til at have givet lidt op.

Det blev lidt bedre for kronjyderne, da Bakary Camara kom på banen for dem. Han kom ind og matchede Bakkens energi og fik sat nogle point på tavlen. Men det var ikke nok til at åbne kampen op igen.

Efter en imponerede Bakken-periode, gik føringen fra fire point, da perioden startede, til en føring på 21 point, da perioden sluttede. Tredje periode sluttede 84-63 til Bakken Bears.

Sikker sejr

Fjerde periode blev ikke anderledes. Bakken Bears kunne stille og roligt køre Randers Cimbria over, som virkede opgivende i hele sidste periode.

Bakken Bears cruisede ind i finalerne med en 32-pointssejr over Randers Cimbria. Kampen sluttede 115-83 til Bakken Bears.

Green fortsætter

Kampens topscorer kom fra det tabende hold. Steven Green sluttede kampen med 29 point. For Bakken Bears var det Malik Parsons, der scorede flest. Han sluttede kampen med 26 point.

Finalen venter

Bakken Bears kan nu forberede sig til finalen i pokalturneringen. Den bliver spillet søndag klokken 16:00, hvor modstanderen enten er Horsens IC eller Team FOG Næstved.

Jeg hedder Rasmus, og jeg er Fullcourts Basketligaen-redaktør. Jeg brænder for dansk basketball og kan oftes finde i de danske basketballhaller, når der er kamp. Når jeg ikke ser basketball, så læser jeg Journalistik på Syddansk Universitet.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Bakken Bears

Denver Nuggets indleder deres NBA Summer League-turnering den 10. juli, og det bliver med Bakken Bears´ Terrence Hargrove Jr på holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears er godt igang med sammensætningen af næste sæsons trup. Fredag har de præsenteret 24-årige Tymu Chenery som ny spiller.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov hos Horsens IC, hvor de har hentet Magnus Møllgaard.

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov i Island, hvor de har skrevet under med Stjarnan-stjernen Shaquille Rombley.

Bakken Bears

Torsdag aften kunne de ni-dobbelte forsvarende danske mestre, Bakken Bears, præsentere nyheden om, at den danske landsholdsspiller Sylvester Berg har skrevet under på en...