Natten til torsdag spillede Thunder deres sidste playoff kamp, da det blev til et snævert nederlag i kamp syv til Houston Rockets.
Thunder var ikke spået mange chancer i starten af sæsonen, hvor ESPN blot gav dem 0,2% chance for at komme i slutspillet. Mange forventede, at de ville trade Chris Paul og starte et rebuild efter at have mistet både Russel Westbrook og Paul George. Thunder overraskede dog de fleste og valgte at holde sammen på holdet, og Chris Paul blev en leder for det unge Thunder mandskab både på og udenfor banen.
Efter nederlaget til Houston Rockets lagde Chris Paul denne video op på de sociale medier:
Man what a season.. Thunder UP!!! ⚡️⚡️⚡️ pic.twitter.com/HkYGp2V75g
— Chris Paul (@CP3) September 3, 2020
I videoen takker Chris Paul både byen, fansene, Sam Presti, Billy Donovan og sine holdkammerater.
“Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men hvad jeg kan sige er, at med det her hold tror jeg, at jeg har fået nogle forbindelser og bånd, som vil vare forevigt,” siger Chris Paul blandt andet i videoen.
Videoen lyder på mange måder som en farvel besked fra Paul til Oklahoma City Thunder.
Chris Paul har stadig kontrakt med Thunder for næste sæson og en Player Option sæsonen efter. Rygterne går på, at Heat, Bucks og 76’ers skulle være interesseret i at trade for den rutinerede Point Guard.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.