Det har været en lang kamp for Jonathan Isaac for igen at kunne spille NBA-basketball. Natten til tirsdag forventes han endelig tilbage på banen for Orlando Magic, som skal møde Boston Celtics. Det skriver The Athletic’s Shams Charania.
Den 25-årige forward har været ude med en korsbåndsskade i to hele sæsoner. Sidst han spillede var i sommeren 2020. Skaden dengang kom desuden kort efter, at han havde døjet med en knæskade.
På trods af at skader har præget hans unge karriere, så var han af mange betragtet til at have et enormt potentiale.
Han blev taget som det sjette valg i 2017-draften. I 34 kampe i 2019-20 sæsonen snittede han 11.9 point, 6.8 rebounds, 1.6 steals og 2.3 blocks.
Hans størrelse på 211 cm og evne til at bevæge sig har spået om et enormt defensivt potentiale. Nu vender han tilbage til et Orlando Magic-mandskab, som har flere unge talenter.
Jonathan Isaac kommer desuden til at passe perfekt ind i deres spillestil, hvor de ofte spiller med 4-5 store spillere på banen.
Magic er 17-29 indtil videre i sæsonen, og man må antage, at han vil have rig mulighed for at vende tilbage i sit eget tempo.
De er et ungt hold, som tilsyneladende har øjnene vendt mod fremtiden. Hvis 25-årige Isaac kan leve op til bare noget af sit potentiale, vil han være endnu et spændende talent for Orlando Magic.
I år nåede han at spille tre kampe med G-League’s Lakeland Magic, hvor han snittede 15.7 point og 6.7 rebounds.
After missing over two NBA seasons, Orlando Magic forward Jonathan Isaac is expected to make his return and season debut on Monday vs. Boston, source tells @TheAthletic @Stadium.
— Shams Charania (@ShamsCharania) January 22, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.