Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Miami Heat

Store navne på vej til at blive indlemmet i Hall of Fame

ESPN´s Adrian Wojnarowski har løftet sløret for, hvem der indlemmes i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame i 2023.

Foto: Erik Drost - Flickr

De fire tidligere NBA-stjerner Dwyane Wade, Dirk Nowitzki, Pau Gasol og Tony Parker er alle valgt ind i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.

Ligeledes er den tidligere WNBA-stjerne og nuværende træner Becky Hammon og den legendariske træner Gregg Popovich også blevet valgt ind i Hall of Fame. Det vil formelt blive meddelt under college-begivenheden Final Four i weekenden, hvor hele klassen for 2023 bliver annonceret.

Det erfarer Adrian Wojnarowski på Twitter.

 

Dwyane Wade vandt i sin karriere tre mesterskaber med Miami Heat og fik trofæet, ‘Finals MVP’ i 2006. Han er derudover blevet valgt som All Star hele 13 gange og vundet guld med USA i 2008.

Dirk Nowitzki er den mest scorende europæer i NBA’s historie og nummer seks på scoringslisten. Han vandt i 2011 mesterskabet med Dallas Mavericks, hvor han også var Finals MVP. Han er dertil blevet valgt til All Star-holdet 14 gange i karrieren og fik i 2007 æren som MVP.

Pau Gasol er et andet stort europæisk navn i klassen for 2023. Han vandt to mesterskaber med Los Angeles Lakers i 2009 og 2010 og har været All Star seks gange i karrieren. Ved siden af NBA-karrieren, har han også haft stor succes med Spaniens landshold, som han har hjulpet til både europa- og verdensmesterskaber.

Det tredje store europæiske navn i denne klasse er Tony Parker. Han spillede 17 sæsoner for San Antonio Spurs og vandt fire mesterskaber og blev Finals MVP i 2007. Han er også blevet valgt som All Star seks gange i karrieren.

Becky Hammon spillede 14 sæsoner i WNBA, hvor hun var All Star seks gange. I 2014 blev hun assistentræner for Gregg Popovich i Spurs, som kun den anden kvindelige træner i NBA’s historie. Hun skiftede i slutningen af 2021 assistentrænerjobbet hos Spurs ud med en cheftrænerpost hos Las Vegas Aces, som hun vandt WNBA-mesterskabet med i sin første sæson.

Sidst men ikke mindst bliver den legendariske træner Gregg Popovich også indlemmet. Han blev træner i San Antonio Spurs i 1996 og har siddet ved roret lige siden. Han er den træner med flest sejre i NBA’s historie og har fået æren som årets træner tre gange. Han har i sin tid i Spurs ført dem til fem mesterskaber og formåede at få dem i slutspillet 22 sæsoner i streg.

Indsættelsesceremonien er sat til at være den 12. august 2023 i Springfield, Massachusetts.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...