NBA draften blev afholdt tilbage i sommers, hvor de nye spillere i ligaen fik deres nye adresser. Scottie Barnes blev valgt som nummer fire over Jalen Suggs, hvilket overraskede mange. Nogle så det endda som en fejl, at miste en spiller som Suggs, men hvis man ser på sæsonens første kampe, så kan de sidde og smile i Toronto. Scottie Barnes har nemlig overgået alle forventninger og spillet fantastisk i sæsonens første kampe.
Scottie Barnes was hooping tonight 🔥
The rookie led the whole Raptors squad with 21 points! pic.twitter.com/jqn9xgv4P5
— NBA on ESPN (@ESPNNBA) October 31, 2021
Bedste rookie i sæsonstarten
Barnes fører an blandt de nye rookies og også på sit nye hold. I de første syv kampe har han 18,1 points, 8,9 rebounds og 2,1 assists per kamp. Han er ikke den store trepointsskytte, men han er effektiv i og omkring feltet, da han leverer 55 procent i field goal forsøg.
De statistikker har gjort, at Barnes er kommet med i en fornem gruppe af spillere. Siden 1985 har kun Hakeem Olajuwon, David Robinson, Shaquille O’Neal, Blake Griffin, Ben Simmons og Zion Williamson haft over 18 points, over otte rebounds og over 55 procent i field goal gennem deres første syv kampe. Barnes er nu en del af den gruppe.
Torontos nye juvel
Scottie Barnes har vist sig som en stærk brik for Toronto denne sæson. Han er en af de mest effektive spillere i NBA, og det er på trods af de skud, som han tager ikke er nemme. Han elsker at gå til ringen og søge kontakten.
SCOTTIE BARNES 🔨
(@raptorsrepublic ) pic.twitter.com/l9ZTE97lhH
— NBA Central (@TheNBACentral) October 28, 2021
Barnes er i gang med at arbejde på sit jumpshot, så han kan tage flere skud fra distancen, hvilket vil gøre ham til en endnu større offensiv trussel. Sammen med det var han regnet som en af de bedste forsvarsspillere i draften med Davion Mitchell. Det virker som om Scottie Barnes allerede er ved at eksplodere ud af det loft, der burde holde ham. Torontos valg på draft-natten kan i hvert fald ligne en genistreg allerede. Hvis sæsonen sluttede i dag, ville der ikke være tvivl om, hvem der skulle vinde Rookie of The Year.
Took Scottie Barnes three dribbles for the full-court slam 🤯 @brhoops pic.twitter.com/g0dbH552HW
— Bleacher Report (@BleacherReport) October 29, 2021
Fullcourts analyse inden draften
Det er altid svært at placere de nye spillere i ligaen. Inden årets draft lavede vi på Fullcourt en draft-guide over 30 spillere. Her var Barnes en af dem, og her er nogle af de ting, som vi sagde om ham:
“Han har en god fysisk krop, der er klar til NBA. Han er stærk, har lange arme og er utrolig eksplosiv. Han spurter frem og tilbage, og giver altid alt, hvad han har. ”
“Han eksploderer ind mod kurven, hvor han afslutter sikkert gennem kontakt med både dunks og layups. Med sine lange skridt kan han hurtigt komme forbi forsvaret. Bliver han dækket af en guard, så kan han score hver gang.”
“Barnes har ligesom andre defensive forwards problemer med sit skud. Han lever inde i feltet, og derfor har han ikke haft brug for et skud før nu. Det skal ændre sig, for i det moderne NBA er et skud næsten essentielt. Specielt, hvis han vil være playmaker i NBA. Holdene ser ingen trussel i Barnes i pick-and-roll-spillet, hvis han ikke kan skyde.”
Du kan læse hele artiklen her: Draft 2021: Scottie Barnes, Florida State
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.