I mange ligaer som NBA sker det – ganske tit – at folk udtaler sig kritisk om de forsvarende mestre. For Indiana Pacers-stjernen Paul George er det mere personligt i forhold til at LeBron James førte Cleveland Cavaliers til deres første mesterskab nogensinde i den netop overstået sæson.
George var stærkt kørende i NBA, indtil han pådrog sig den forfærdelige skade i en træningskamp for Team USA i 2014. Nu er han rask igen og mentalt klar til at gå efter – det største i basketball – nemlig Larry O’Brien-trofæet.
“Helt ærligt, ser jeg, at vi kan udfordre dem (Cleveland Cavaliers red.). Jeg har været i Eastern Conference og jeg har været nummer ét mod LeBron James med mit eget hold,” sagde George til The Vertical, med henvisning til da Pacers havde deres bedste sæson i Eastern Conference da de opnåede en record hvor de vandt 56 kampe og tabte 26 i 2013-14. Det var efter denne sæson, Paul George ben – sammen med Pacers drømme om et mesterskab – blev knækket midt over.
Efterfølgende tilføjede George: “Virkelig, det jeg sigter efter, er at det er op til mig at få os forbi Conference Finals. Jeg er sikker på mig selv. Jeg er sikker på, hvad jeg er i stand til.”
Efter lidt videre snak om Pacers, begyndte George diskutere rivaliseringen med LeBron James i den kommende sæson.
“Jeg har altid matchet op med ham. Jeg ved, hvad han er i stand til,” fortæller PG13 til The Vetical. “Ikke at jeg er ramt af ærefrygt, men han er jo den bedste fyr i NBA. Jeg kan omfavne rollen som underdog, og det er jeg klar til. Jeg er klar til dig (LeBron James red.). Jeg er veteran. Jeg kender dig, du kender mig. Lad os gå i duel nu… Jeg er forberedt. Jeg har haft tid til at finde ud af dette. Jeg har haft tid til at slikke mine sår. Jeg er klar,” afslutter Paul George til Yahoo’s The Vertical.
Paul George opnåede at spille på sit højeste niveau i tidligere sæson, hvor han snittede 23.1 point, 4.1 assists og 7 rebounds per kamp. Med nye rekrutter som Jeff Teague og centeren Al Jefferson har Pacers høje forventninger til at nå langt i den kommende sæson.
Foto: Paul George – Indiana Pacers – Mark Runyon
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































