Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Boston Celtics

Overtid i TD Garden

Efter 48 minutter var der stadig ikke fundet en vinder mellem Boston Celtics og Philadelphia 76’ers, og dermed bød kampen i TD Garden på en ekstra periode, inden Celtics’ fremmødte fans kunne fejre sejren på 121-114.

Kyrie Irving - Boston Celtics - Flickr - Erik Drost

For NBA fans, var juledag gaven som blev ved med at give. Først havde Antetokounmpo vist sig frem og førte Milwaukee til sejr i New York. Hernæst leverede Harden 41 point i en tæt kamp mod Oklahoma City Thunder. Og i aftenens tredje kamp fik vi en vaskeægte overtidskamp med høj intensitet og flot spil.

Skulle Disney nogensinde få planer om at fremvise ’skønheden og udyret’ som en basketballkamp, vil kampen mellem Celtics og 76’ers på første juledag være en glimrende skabelon.

Kyrie Irving viste hvorfor han, af flere, bliver omtalt som den bedste Ballhandler i ligaen. I flere sekvenser var han enestående i sine afslutninger, og det lignede af og til, at Pepsi var i gang med at skyde endnu en ’uncle drew’ reklame, hvor med- og modspillere agerede statister. Det var i sandhed 40 smukke og fortryllende point han leverede.

Embiid, og resten af Sixers, var derimod på en mission for at undgå endnu et nederlag i TD Garden, og dermed bryde en kedelig statistik imod Celtics. I de sidste 11 indbyrdes opgør havde Celtics vundet ni, hvoraf fire af sejrene var i sidste sæsons playoff.

Med Embiids fysiske ramme var han en magtfaktor under kurven og rev således 16 rebounds ned – alle i den defensive ende. I angrebet trynede han de ’mindre’ big men fra Celtics, hvilket medførte 34 point fordelt på 12 straffekast og ti field goals. Imponerende, og smukt på sin helt egen måde.

Rivaliseringen lever

Man kunne allerede mærke det i fjerde periode – en sejr over Sixers betød lidt ekstra for de fremmødte fans. Der var en Playoff-stemning som langtfra er hverdagskost for en kamp i den regulære sæson.

Irving blev da også den helt store helt denne aften, hvilket han blandt andet cementerede med to back-to-back 3’ere i overtiden. Herunder er den sidste.

Forinden, i fjerde periode, havde han haft den afgørende scoring til 108-108 som tvang kampen ud i overtid.

Det helt afgørende for kampens udfald, blev dog i sidste ende turnovers. Sixers smed bolden væk 19 gange, hvilket førte til at Celtics kunne indkassere 22 point direkte fra turnovers. Celtics var væsentligt bedre til at passe på bolden med kun ni turnovers, og derfor fik Sixers kun ubetydelige fem point fra samme kategori.

Selvom det holdte hårdt, leverede mandskabet fra Boston i sidste ende en overtidssejr på 121-114, og dermed kunne indbyggerne gå derfra med en sen julegave. Skønheden sejrede nok engang over udyret, og leverede ikke mindst en mindeværdig kamp på juledag. Hvad mere kan man ønske sig i denne højtid.

 

Skrevet af

NBA skribent og til dagligt at finde i Århus. Har et årligt Space Jam ritual, og tilhænger af pass-first spillestillen med Spurs og Warriors som forbilleder.

Andre artikler med dette emne

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

NBA

Philadelphia må undvære en af klubbens helt store navne, da han har været et smut under kniven forud for en udebanekamp i Houston.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...