Det står godt til i Indiana Pacers-lejren for tiden.
Et yderst sammenspillet hold gør med simpelt basket livet surt for adskillige hold. Mange eksperter havde nok forventet, at luften ville sive ud af ballonen. Det er dog det modsatte, som har været tilfældet.
Hvad er hemmeligheden bag den overraskende placering, hvis den overhovedet er overraskende?
Og vigtigst af alt, kan de holde kadencen?
Et undervurderet mandskab?
Hvis man fulgte med i sidste sæson, så ved man udmærket godt, at dette hold har talent. Nyerhvervelserne Victor Oladipo og Domantas Sabonis som kom via Paul George tradet, spillede sit livs basket.
Pacers sluttede som nummer fem i den regulære sæson, hvilket resulterede i et møde med LeBron James’ Cavaliers i første runde af Playoffs. Desværre for Pacers mødte de versionen af LeBron, der mest af alt minder om en sidste boss i et Tekken-spil. Oladipo og kompagni tabte serien 4-3, men havde klart fortjent et avancement til næste runde. Allerede derfra burde man nok have taget Pacers mere seriøst, end hvad tilfældet har været.
Indiana er i NBA-regi ikke det mest sexede sted at gøre en karriere. Der er mildt sagt ikke et ret stort marked for, hverken store stjerner eller medier i det område.
Med et sparsomt rampelys i Indiana er det desværre ikke så mærkeligt at spillere som Myles Turner, Domantas Sabonis og Bojan Bogdanovic, ikke får så meget kredit for deres bund solide præstationer. Turner er en af de klart bedre forsvarspillere i NBA, og fører ligaen i blocks med 2,8 per kamp.
Siden sidste sæson har samtlige af de førnævnte produceret af kontinuerlig kvalitet. Derfor må man konstatere, at der ikke er tale om overpræstationer længere, men derimod et reelt niveau.
https://youtu.be/IUpfDIQEngI
Et stærkt kollektiv
Fælles for sidste år er et hold med en stærk bredde. Domantas Sabonis er synonymet for den bredde. Han er et varmt bud på ‘Årets Sjettemand’, og snitter i skrivende stund 14,3 point og 9,3 rebounds. Med en flot skudprocent på 61 procent, kan man i den grad stole på den 211 centimeter høje litauer. Sabonis er bare én ud af flere, som bidrager med point. Hele seks spillere fra Pacers snitter over ti point per kamp.
Det klare fokuspunkt er defensiven, hvilket også er Pacers største styrke. De er rangeret som det næstbedste forsvar i ligaen.
Den klare struktur betyder at lige meget, hvem der er på gulvet, så kender alle gameplanen. Ingen er større end holdet, og alle er nødt til at give 100 procent.
Det kan lyde lidt banalt, men det er bare nemmere sagt end gjort, at spille for hinanden. Netop dét har man i længere tid lykkedes med i Indiana. Når man før hver kamp har den mentale tilgang til at ofre sig for hinanden, vil man automatisk komme langt. Hvor langt Pacers når i slutspillet er uvist, men én ting er sikkert; De ændrer ikke på deres mentalitet, hvilket gør dem farlige for ethvert mandskab.
En potentiel ‘Årets Træner’
Objektivt set ville det, som det står til lige nu, ikke være helt ufortjent at uddele ‘Årets Træner’-titlen til Nate McMillan.
Det er først og fremmest hans fortjeneste, at Pacers ligger, hvor de gør.
McMillan er en ‘old school’ trænertype som taler et direkte sprog til sine spillere. Han pakker ikke noget ind.
En af de spillere som har haft mest gavn af den tidligere Seattle Supersonics-legende, er kroatiske Bojan Bogdanovic. Han er lykkelig for den direkte tone hos sin træner, hvilket kom til udtryk i et interview tidligere på sæsonen.
“McMillan minder meget om de europæiske trænere, hvilket er godt for mig. De er hårde, de bander af dig, de tvinger dig til at yde mere specielt til træning. Jeg tror det er forskellen på os og de andre NBA-hold. Der er en del trænere i denne liga som siger, at alt er godt selvom det ikke er tilfældet, men han er ærlig over for os, og det elsker jeg,” sagde han ifølge det amerikanske medie, Indystar.com.
McMillan tog over som cheftræner i 2016 efter at have været assistenttræner for den succesfulde Frank Vogel siden 2013.
Vogel førte i sæsonerne 2012-13 og 2013-14 sit Pacers-mandskab til Eastern Conference Finals. I de to sæsoner var holdets succes, ligesom nu, forbundet med et særdeles godt forsvar.
Dengang var det med bomstærke Roy Hibbert og David West som ledere. I dag nøjes holdet med én decideret forsvarsgeneral i Myles Turner.
Den absolutte stjerne under Vogel var Paul George, som var en profil i begge ender af banen. Nu er stjernen Victor Oladipo, som også er en kvalitets two-way-spiller (var sidste sæson på All NBA First defensive team).
Lighederne mellem McMillans og Vogels Pacers er klart tilstede, spørgsmålet er bare om der også bliver lighed i resultaterne.
Indiana Pacers ligger lige nu på en fjerdeplads i East, halvanden kamp foran Boston Celtics på femtepladsen.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.
