fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Denver Nuggets

Optakt til New York Knicks – Denver Nuggets

Lørdag aften kl 19 slår Madison Square Garden dørene op for opgøret mellem øst og vest, når New York Knicks brager sammen med Denver Nuggets, i hvad der bør blive et spændende opgør.

Foto: Michael Tipton - flickr.com

Ustabile New York Knicks

En af sidste års positive overraskelser har haft en mildest talt skuffende start på sæsonen, da man lige nu står med 11 sejre og 11 nederlag, hvilket placerer Knicks på en 11. plads i Eastern Conference. Der blev underskrevet kontrakter med Kemba Walker og Even Fournier i sommers, da man løb ind i store offensive problemer i slutspillet. På papiret to fine spillere at tilføje, men man har mistet en del på den defensive side af bolden. Lige nu ligger man placeret som det 11. dårligste hold i defensive rating, hvilket er en markant forringelse fra den seneste sæson, hvor man var det fjerde bedste hold i netop samme statistik.

De mange problemer er resulteret i, at nyerhvervede Kemba Walker er røget ud af rotationen, hvilket betyder, at Alec Burks nu er den startende point guard. Det er kun blevet til 3 kampe med Burks som starter, men Knicks ser umiddelbart forbedrede ud. 

Denver Nuggets og de mange skadesproblemer

Holdet fra Denver, Colorado, har spillet solid basketball med forsvarende MVP Nikola Jokic ved roret, men skader har resulteret i en del nederlag. Inden kampen i aften er man placeret på en 11. plads i Western Conference, med 10 sejre og 11 nederlag. Jamal Murray forventes at misse størstedelen af sæsonen, og nu står man i en lignende situation med Michael Porter Jr, som er ude med en rygskade. Nikola Jokic har misset fem kampe indtil videre, hvilket er resulteret i fire nederlag og en enkelt sejr.

Et svært hold at vurdere ud fra de mange skader, men Nikola Jokic spiller endnu engang fantastisk basketball, hvilket altid vil give dig en chance for at vinde kampe.

Opgøret og hvad man skal holde øje med

I hvad der bør blive en yderst tæt affære, bør hjemmeholdet fra the Big Apple stå med favoritværdigheden. Nuggets mangler Murray, Porter Jr, Rivers og rookie Bones Hyland til aftenens opgør, mens Knicks bør få RJ Barrett tilbage, efter han missede den seneste kamp grundet sygdom.

De to spillere man bør have et ekstra vågent øje på, er selvfølgelig forsvarende MVP Nikola Jokic og sidste sæsons most improved player Julius Randle. Jokic snitter 25,7 points, 13,8 rebounds og 6,4 assists pr kamp, mens Julius Randle snitter 19,9 points, 10,2 rebounds og 5,2 assists pr kamp. 

Forventede startopstillinger

New York Knicks – Alec Burks, Evan Fournier, RJ Barrett, Julius Randle, Mitchell Robinson

Denver Nuggets – Monte Morris, Will Barton, Aaron Gordon, Jeff Green, Nikola Jokic

Forudsigelse

I en liga, hvor trepointsskuddet er yderst vigtigt, er det en kæmpe udfordring for Nuggets med de mange skader. I deres nuværende situation er det kun Will Barton og Nikola Jokic, som man kan have forventninger til på den front, mens Knicks har hele fire spillere i deres startopstilling, som kan ramme udefra.

En svær kamp at forudsige, men favoritværdigheden skal ligge ved New York Knicks i dette opgør. De mange skadesproblemer for Nuggets betyder, at man har en decideret dårlig bænkrotation, hvorimod Knicks har en relativ dyb bænk med spillere som Derrick Rose, Immanuel Quickley & Obi Toppin. Det vil kræve en kæmpe præstation fra Nikola Jokic, samt flotte procenter fra trepointslinjen, hvis Nuggets skal løbe med sejren i Madison Square Garden. 

New York Knicks har været skuffende i denne sæson, men dette opgør skal vindes, hvis man skal have forventninger til dette mandskab. Fordele stort set alle steder på nær center-positionen, skal resultere i en sejr til hjemmeholdet, New York Knicks.

New York Knicks 109 – 104 Denver Nuggets

Kampen kan ses på Tv2 Play fra kl 18.55 lørdag aften – Peter Wang og Jacob Prytz sidder klar ved mikrofonerne!

Jeg er en 25-årig NBA skribent, som skriver en masse via Fullcourt, min egen hjemmeside og et par andre steder. Twitter er det bedste sted at følge mig! Kæmpe forkærlighed til Bam Adebayo og Mikal Bridges.

Andre artikler med dette emne

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...

NBA

Kampen mellem Chicago Bulls og Miami Heat tidlig fredag morgen dansk tid, er blevet udskudt grundet kondensvand på banen. Efter at både spillere, trænere...

Atlanta Hawks

Atlanta Hawks sender Trae Young til Washington Wizards i bytte for CJ McCollum og Corey Kispert.

NBA

Den pålidelige NBA-insider Shams Charania melder om interne snakke mellem Atlanta Hawks og Trae Youngs team

NBA

Mandag aften tørnede to tidligere superstjerne-holdkammerater sammen, i en yderst tæt kamp mellem Phoenix Suns og Houston Rockets