Du kan nu komme med på Fullcourts NBA rejse. NBA er vel nok en af de mest populære sportsligaeer i verden, og det er bestemt ikke tilfældigt. Der er fuld skrue for underholdningen i verdens bedste basketliga.
Det er en helt særlig oplevelse, at træde ind i en hvilken som helst NBA-arena, og i både Orlando og Miami, som er stederne vi skal besøge denne gang, er undeholdingen i den grad i top! Masser af konkurrencer, lækre cheerleaders og et show uden lige, er hvad der venter os.
Har du endnu ikke oplevet den ægte vare i USA med NBA, så skal du ikke snyde dig selv for denne NBA rejse. Hvis du allerede nu synes et er det fedeste at stå op om natten for at se basket, så vil en tur til en NBA-kamp sætte den oplevelse pænt i relief.
NBA rejse til USA
Det er netop her Fullcourts NBA rejse går til. I samarbejde med LA Travel vil vi i det nye år, lave en tur til Florida. Og lækre 30 graders varme.
På NBA rejsen vil en af Fullcourts NBA-eksperter deltage som guide, samt naturligvis en USA ekspert fra LA Travel, der trygt kan tage hånd om os alle på denne tur, og vise og alle de gode restauranter, barer og seværdigheder i dagtimerne. Turen vil omfatte fly, hotel og to NBA-kampe. Samt naturligvis bustransport til og fra Arenaerne og hotellerne. Så du har intet at bekymre dig om.
Vi skal afsted den 23. Marts og er retur igen i Danmark den 31. marts. Det bliver altså 7 dage i et hæsblæsende tempo, med masser af gode oplevelser med hjem i bagagen!
Kampene vi skal se er Miami Heat mod Denver Nuggets, og Orlando Magic mod New Orleans Pelicans.
Derudover har du mulighed for at købe billet til kampen mellem Orlando Magic og Brooklyn Nets.
Du kan finde alle relevante oplysninger om turen, samt bestiller på LA Travels website lige her.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.