fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Boston Celtics

Heat stjæler kamp 3 i Boston – Superstjerne udgår med skade

Miami Heat vandt en vigtig kamp i Boston med cifrene 109-103.

Foto: Scott Gillig (Photocat001) - Flickr

Miami Heat tager en vigtig sejr på 109-103 i Boston. De bringer sig dermed foran 2-1 i serien. Topscorer for kampen blev Jaylen Brown, der scorede personligt bedst i slutspillet med 40 points. Han skød 14-20 fra gulvet. Mere imponerende var det, at Jaylen Brown gik 11-11 på sine to-pointskud. Dette er første gang nogensinde, at en spiller scorer 40 points og skyder 100 procent på sine to-pointsforsøg.

Fra Miami var det deres Big-man, der scorede flest points med 31 points. Bam Adebayo, der ellers ikke havde præsteret det store i kamp 1 og 2, viste stort initiativ.

 

Miami Heat kom klart bedst fra start. Og efter første periode var Miami foran med 21 points. Boston havde meget svært ved at stoppe Miami, der skød 64 procent fra gulvet. Boston fik dog bedre styr på dem i anden periode. Ved halvleg stod der 62-47 til Miami. Boston havde mere eller mindre styr på spillerne fra Miami efter halvleg. Efter tredje periode stod der 87-73. Boston vandt fjerde periode 31-22. Men det var ikke nok til at indhente det forspring Miami havde skabt efter første periode.

 

Desværre for Miami fans kom der en dårlig nyhed i slutningen af 2 periode. Jimmy Butler måtte udgå fra kampen med smerter i knæet. Miami Heat annoncerede senere, at Jimmy Butler ikke ville vende tilbage. Superstjernen endte med at spille 20 minutter. Det er stadig uvist, om han kommer til at spille kamp 4 i Boston.

Desværre var Jimmy Butler ikke den eneste spiller, der måtte en tur i omklædningsrummet. Både Marcus Smart og Jayson Tatum måtte kort udgå fra kampen, men kom tilbage og spillede resten af kampen. Marcus Smarts’ skade opstod i starten af anden periode, hvor hele arenaen blev stille. Han vendte tilbage til kampen og modtog jubel fra publikum. Tatums skade opstod med fem minutter tilbage af fjerde periode. Efter kampen udtalte Jayson Tatum følgende til ESPN.

”Min nakke blev fanget i en mærkelig position. Jeg faldt og følte noget smerte og ubehag i min nakke og langs min arm. Jeg fik det undersøgt og begyndte at føle smerten igen og fik det tjekket af lægerne. Der blev foretaget nogle test og jeg besluttede, at jeg ville spille igen”.

 

Et af de helt store problemer for Boston var mistede bolde. Det var især Jayson Tatum og Jaylen Brown, der havde det svært. De endte tilsammen med 13 mistede bolde. I kampen havde de 24 mistede bolde, sammenlignet med Miami, der kun havde 9 mistede bolde. Miami nød godt af de mange mistede bolde og udnyttede det. De formåede at score 33 points af deres 109 points på Bostons mistede bolde. Et andet problem for Boston var deres bænkproduktion. Bostons bænk blev udspillet af Miamis med 29-19.

Jeg har fulgt med i NBA siden 2013-14 sæsonen. Jeg følger ligeledes med i collegebasket.

Andre artikler med dette emne

Boston Celtics

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

NBA

Den tidligere MVP Derrick Rose indstiller karrieren efter 15 sæsoner i NBA.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.

NBA

Efter en overbevisende sejr i kamp fem, vinder Boston Celtics finalerne mod Dallas Mavericks 4-1 og sikrer det 18. mesterskab i holdets historie.

NBA

Boston Celtics' Jaylen Brown blev Eastern Conference Finals MVP, hvilket kom bag på profilen, der før er blevet overset med individuelle priser.