Grundspillet er forbi, og det betyder vi endelig har en fuldendt rookiesæson fra Victor Wembanyama.
For ja, selvfølgelig skal det handle om franskmanden. Havde I virkelig troet andet?
Jeg har skrevet en del om den 221-centimeter høje “Wemby” gennem de sidste par år, især på Sports Illustrated hvor hele 15 artikler omhandler ham.
Derudover har jeg talt meget om ham på BUZZER BEATER, endda med en to-timers Special i september 2022, ni måneder inden han overhovedet blev valgt i draften.
(Jeg var faktisk i New York for at dække det event, og lavede en 50-minutters vlog ud af det, som kan findes her.)
Fair nok. Det er meget Wemby. Men der er sgu en grund til det. For selv før hans fødder officielt rørte et NBA-gulv var han et guldæg. Hvor de fleste så en tynd spirrevip, så talentspejderne en spiller med det offensive potentiale som Kevin Durant og det defensive potentiale som Rudy Gobert.
Lad os lige tage den én gang til. Kevin Durant, en af de mest potente scorerer i ligaens historie, og Rudy Gobert, en af de mest indflydelsesrige forsvarsspilere, ligeledes nogensinde.
Hvordan – i al helvede – kan man leve op til de forventninger?
Det er afsindig store navne, et afsindigt stort pres, og et scenarie, der næsten virker uundgåeligt til at kollapse under vægten af forventninger.
Men Wemby gjorde noget, som ingen af os havde regnet med.
Han levede ikke bare op til de skyhøje forventninger – han oversteg dem. Betragteligt endda.
Lad os bryde det ned i tre kategorier.
Scoring
Hans 21,4 point virker måske ikke som en voldsom linje, men her skal vi lige have nogle ting i baghovedet.
Hans forsvar var altid foran hans offensive kunnen. Trods han voksede op som en skytte, så er det kun indenfor de seneste par år, at hans selvskabelse er blevet et reelt våben.
De offensive forventninger var simpelthen ikke specielt høje i San Antonio. De havde været helt OK med 12-13 point, og nogle såkaldte flashes of brilliance, som de kunne have bygget videre på.
For klubben vidste – såvel som vi gjorde – at der ikke var en point guard på holdet, der kunne give Wemby nemme muligheder. Meget af hans produktion vil være et direkte resultat af hans egen formåen. Og historisk set, med 19-årige big men, betyder det beskedne resultater.
I stedet fik de en spiller, der imod Denver Nuggets den 12. april scorede 17 point på kun tre minutters spilletid.
I stedet fik de en spiller, der smed 30+ i 11 kampe, inklusiv en med 40 mod New York.
I stedet fik de en spiller, der ramte 100+ tre-pointskud, satte næsten 80% af sine straffe (79,6%), og ramte 70,6% af sine skud indenfor én meter af ringen.
Kigger vi tilbage på den offensive sammenligning med Kevin Durant, så er det altså ikke fordi Wemby var langt fra, når vi sammenligner ren og skær scoring.
“Men Morten, Durants rookiesæson startede i 2007, inden tre-pointlinjen blev et så stort våben, og de scorede så hurtigt. Det bøjer vel tingene?”
Nuvel, anonyme læser, så lad os få dem på lige fod.
Vi bruger Per 100 possessions (boldbesiddelser) som vores fodfæste. Det fjerner pace, og giver Wemby og Durant et lignende fundament.
Durant, i 2007-2008: 29,2 point per 100.
Wemby, i 2023-2024: 34,3 point per 100.
Og her noget nødvendig kontekst. Trods Wembys pointproduktion per 100 er højere, så var Durant en smule mere potent på den ende af banen som rookie, trods alt. Han skabte sig eget skud langt nemmere, og havde mere kontrol over spillet.
Men lad os ikke begynde at lade som om, at det ikke er tæt.
Playmaking
Igennem de sidste par år, inden Wembys ankomst til NBA, snakkede jeg aldrig med nogen, der mente han kunne være en elite playmaker fra center-positionen. Faktisk var playmaking oftest kun nævnt som en potentiel sidegevinst, men intet man turde gisne om.
Og fair skal være fair. Han er ikke elite i den afdeling. Men han oversteg, igen, forventningerne. Hans 3,9 assists per kamp var et overraskende aspekt af hans spil, især når man tager i betragtning af hvor ringe et hold han spillede på, og hvor tålmodig han viste sig med bolden i hænderne.
I NBA har man noget, der hedder “potential assists”. Navnet siger sig selv. En spiller afleverer bolden til en anden spiller, som misser et skud. Var bolden i stedet gået i, var den indledende spiller blevet givet en assist.
Her ligger Trae Young nummer ét, med 18,2 mulige assists per kamp.
Wemby lå på 6,4 per kamp – et tal, der er højere end hos spillere som Jalen Johnson, Jalen Green, Kawhi Leonard, Paul George, RJ Barrett, Anthony Davis, Karl-Anthony Towns, Nikola Vučević, og jeg kunne blive ved.
Sagt i andre ord: Han er ikke Nikola Jokić, han bliver det aldrig, men der er absolut en verden hvori Wemby bliver den sekundære playmaker i San Antonio, hvor han sidder på 5-6 assists per kamp.
Hørende med til den statistisk er det faktum, at Spurs fra omkring jul af begyndte at lade ham at tage bolden af banen selv hist og her. Det så vi langt mere til efter kalenderen skiftede til 2024, og han var især habil til at finde spillere, der cuttede mod ringen, såvel som skytter i hjørnet, når han selv stod under kurven.
Hans lange vingefang, på 240 centimeter, tillod ham at slynge bolden rundt om forsvarsspillere på en måde jeg endnu ikke har set i de snart 27 år jeg har fulgt NBA.
Og, bare for sjov…
Jokić, i 2015-2016: 5,5 assists per 100.
Wemby, i 2023-2024: 6,2 assists per 100.
(Det betyder intet, men det gør det ikke mindre vildt.)
Forsvaret
Jeg gemte det bedste til sidst, for selvfølgelig bliver vi nødt til at snakke om det bedste forsvar i ligaen.
Ja, jeg sagde det sgu. For jeg mener det.
Kan I huske den der idé man havde om, at Wemby var i besiddelse af “Rudy Gobert potentiale” defensivt?
Vi er én sæson inde i hans karriere, og jeg kan ærligt konstatere, at Gobert aldrig har spillet så godt forsvar som Wemby gjorde i År 1.
Hvor Gobert er en top-elite forsvarsspiller nær ringen, er Wemby både dét, samt elite på distancen. Gobert kan næsten kun spille drop coverage, men Wemby kan du bede om at hedge, endda højt, og samtidig nå tilbage for at dække ringen. Han er, bogstaveligt talt, OVERALT.
Hans blocks og steals er kun to elementer af et defensivt display, der allerede har gjort ham til ligaens bedste defensive spiller. For trods han ikke får en block, når en point guard kommer halvvejs ind mod kurven, for derefter at skide i bukserne og løbe tilbage ud, så har han ændret det play, og tvunget modstanderen til at starte deres angreb om, med langt færre sekunder på uret.
Spillere føler sig ikke engang komfortable med at tage skud fra mellemdistancen, når Wemby selv er i drop coverage. For hans lange arme, og hurtige fødder, tillader ham at lukke den afstand mellem ham og spilleren i besiddelse af bolden på en brøkdel af et sekund.
Chris Paul, der er historisk for hans evne til at korrekt vurdere en modstanders afstand, vingefang, og dermed timing, kan konsekvent få skud op mod den slags spillere. Og selv han stod med bolden flere gange overfor Wemby denne sæson, og lignede en spiller hvis interne kalkulationer konstant skulle omregnes.
Men ja, blocks. De skide blocks.
3,6 blev det til per kamp, på kun 29,7 minutters spilletid. 254 på 2.106 minutter. Det er cirka ét per ottende minut.
Jeg har altid hadet det danske ord “låg” for blocks. Det giver mening, ja, men det lyder bare nederen.
Men netop i Wembys tilfælde kan jeg acceptere det, for det er hvad han konstant gør. Han lægger låg på modstanderen, især når den modstander er stædig, og bliver ved med at tvinge bolden ind i feltet.
Den 8. december sidste år var Chicago Bulls på besøg i San Antonio. Nikola Vučević scorede på Wemby ved at lave en hurtig finte i posten, og fik lige akkurat bolden over ham.
Med falsk selvtillid i maven gik Bulls til Vučević igen. Finte. Intet. Ny finte. Stadig intet. Lavt skudur. Sidste finte. En lille åbning. Skud. Block.
Wemby slugte ham fuldstændig. Vučević var på alle måder i fængsel.
Senere, i anden halvleg, besluttede man at forsøge igen. Denne gang med en dybere placering i posten til Vučević.
Finte. Intet. Ny finte. Stadig intet. Hårdt skub med skulderen. Åbning. Skud. Block.
Igen var der intet at komme efter. Wemby lukkede fuldstændig ned for den erfarne Vučević, der gennem resten af kampen bevægede sig rundt på distancen, og opgav bolden LANGT hurtigere end han plejer.
Det er bare ét af mange eksempler fra denne sæson, hvor overmodige spillere er blevet fuldstændig taget ud af kampen, fordi en 19-20 årig simpelthen var bedre defensivt, end de var offensivt.
Og inden vi runder af, så lad os også lige komme ind på hans 1,2 steals. Det virker som et lavt antal, men Wemby er en konstant trussel, når spillere afleverer mellem hinanden, og han står i midten af gulvet. Der er en grund til, at han allerede har en 5×5 linje (og en 4×5 linje aftenen forinden han fik den).
Alt i alt…
Hvis jeg skulle lave en liste af de rekorder Wemby samlede sig undervejs denne sæson, så vil I sidde og læse i flere timer.
I stedet vil jeg efterlade jer med dette.
Hvis vi antager helbredet holder, og Spurs bygger fornuftigt op omkring Wemby denne og næste sommer, så er der en reel chance for, at han sidder med sin første MVP-pris i en alder af 22, og som den yngste nogensinde.
Det er den slags talent vi er ude i. Og det er derfor jeg bruger så meget krudt på at snakke og skrive om ham.
Vi kigger på en spiller der – afhængig af helbred – har potentialet til at give Michael Jordan og LeBron James et tredje navn i den debat. Det er vitterligt der vi er, så skørt som det lyder.
Jeg vil på det varmeste anbefale, at det er nu, man skal til at følge med, hvis man ikke i forvejen gør.
