Hermed får I NBA2GO for kampene i går nat og i nat.
DeMarcus Cousins smidt ud i nederlag
Sacramento Kings havde i går nat taget turen fra vest mod øst for at spille mod Boston Celtics i TD Garden. En kamp, som Boston vandt relativt nemt, blandt andet ved at vinde samtlige fire quarters, med minimum fire point. Kampen endte 106-84, men vil blive husket for en batalje imellem Bostons Marcus Smart og Sacramentos DeMarcus Cousins med 7:30 tilbage af kampen. Smart boxer Cousins ud for at få en defensiv rebound, og efter lidt skubberi, kaster Cousins Smart til jorden og bliver smidt ud af kampen. Det var slet ikke nogen memorabel kamp for Kings, der kun skød 36,8 % fra gulvet, mod Celtics 46,8 %.
Oprejsning til Indiana Pacers
Indiana Pacers tog natten til i går imod Maimi Heat, hjemme i Indianapolis i Bankers Life Fieldhouse. På trods af, at Miami ramte en større procentdel af deres skud, 49,4 % mod 44,3 %, så kunne de ikke holde Indiana fra sejren. Miami førte ellers 51-42 ved pausen, men Pacers kom ud som lyn og torden efter pausen og vandt tredje quarter 36-19 og grundlagde dermed den samlede 106-95 sejr. CJ Miles gav en behjælpelig hånd til sejren, ved at lave 25 point fra bænken, blandt andet ved at ramme fem 3’ere.
Knicks taber… igen
For niende gang i træk og for 29 gang i sæsonen tabte New York Knicks. Denne gang var det til Los Angeles Clippers i Staples Center i LA. Der var aldrig reelt grund til at være bekymret for sejren for Clippers’ fans, der vandt alle fire quarters. Første quarter blev vundet 29-21, blandt andet på en forrygende start af JJ Redick, der lavede 13 af Clippers’ første 24 point. Han endte kampen med 20 point. Blake Griffin flirtede med en triple-double med 13 point, 7 rebounds og 11 assists, men manglede altså tre rebounds. For Knicks var der ikke meget at råbe hurra for. Topscorer for Knicks blev, ikke uventet, Carmelo Anthony med 19 point.
Harden holder fest mod Hornets
James Harden var den helt store oplevelse da Charlotte Hornets gæstede Houston Rockets natten til i går. Han blev overlegent topscorer i kampen, med 20 point ned til nummer to. 36 point lavede han, godt hjulpet på vej ved at ramme otte ud af hans 11 trepointforsøg. De otte 3’ere er det højeste antal han har haft ramt i en kamp nogensinde. Den nye Rocket, Josh Smith, spillede en lidt mere anonym kamp med fem point, fire rebounds, tre assists, tre steals og tre blocks. Kampen endte med en sikker sejr på 102-83 til Houston Rockets.
Cleveland taber uden LeBron James og Kevin Love
Cleveland Cavaliers måtte i går nat undvære både LeBron James og Kevin Love, der begge sad ude med skader. Derfor endte kampen da også med et nederlag til de besøgende Milwaukee Bucks, der kunne tage fra Quicken Loans Arena med en sejr på 96-80. Specielt tredje quarter var horribel for Cavs. På trods af, at de holdt Bucks på 19 point, formåede de kun selv at lave syv point. Brandon Knight spillede en flot kamp for Miwaukee, da han ramte 11 ud af hans 19 skud og endte på 26 point. Også Giannis Antetokounmpo spillede en fin kamp, hvor han scorede 14 point og greb otte rebounds.
Duncan sikrer Spurs overtid
New Orleans Pelicans var natten til i går på besøg i AT&T Center for at spille imod San Antonio Spurs. I en meget lige kamp, scorede Anthony Davis til 84-82 på et putback dunk med kun 0,7 sekund tilbage af kampen. Det så derfor ud til at Pelicans skulle løbe af sted med sejren, men på mirakuløs vis tippede Tim Duncan Boris Diaws aflevering ind til udlignende 84-84. I overtiden var Spurs for stærke for Peilcans og vandt perioden 11-9 og dermed kampen 95-93. For Pelicans kunne Anthony Davis og Ryan Anderson begge sikre sig double-dobles med henholdsvis 21 point og 12 rebounds og 18 point og 11 rebounds. For Spurs havde Tim Duncan en double-double med 16 point og 10 rebounds, imens at Manu GInobili lavede 26 point.
Kevin Durant tilbage for OKC
Den regerende MVP, Kevin Durant, gjorde i nat comeback efter at have siddet ude i otte kampe. Comebacket fejrede han med at lave 44 point, gribe 10 rebounds og aflevere sig frem til syv assists. Alt dette var nok til at sikre Oklahoma en overtidssejr på 137-134 mod de besøgende Phoenix Suns. I den højtscorende kamp blev Russell Westbrook smidt ud efter, at have fået to tekniske fejl inden for de sidste 30 sekunder af første halvleg. Westbrook nåede dog, på trods af kun at have spillet 17 minutter, at lave 20 point. For Phoenix spillede de to startende guards, Goran Dragic og Eric Bledsoe, en fin kamp, hvor de samlet lavede 50 point.
Chicago slår Denver
Hermed går vi fra gårsdagens kampe til nattens kun to kampe, hvor Denver Nuggets i den første kamp var på besøg hos Chicago Bulls. Kampen endte med en 106-101 sejr til Bulls, på baggrund af flot spil af Jimmy Butler og Pau Gasol.
Butler scorede 26 point og greb otte rebounds, imens at Pau Gasol var ekstremt tæt på en triple-double, med 17 point, ni rebounds og ni blocks. For Denver gik Kenneth Faried amok i rebounds og endte kampen med 19, heraf syv offensive. Han scorede også 18 point, men lige lidt hjalp det Denver, der tabte kampen.
Kings på besøg hos Timberwolves
Sacramento Kings vandt i nat 110-107 mod Minnesota Timberwolves, i en sejr der blev grundlagt at Kings’ startere. Samtlige fem spillere, der startede på banen for Kings scorede tocifrede antal point, lavest scorede Ben McLemore med 14 og højest delte Darren Collison og Rudy Gay med hver 21 point. Det højeste antal point i hele kampen kom dog fra Minnesotas rookie Andrew Wiggins, der scorede 27 point, i noget der sagtens kan kaldes for hans flotteste kamp i NBA. Vejen til de 27 point kom ved at han ramte 11 ud af de 22 skud han tog. Han havde samtidig ni rebounds, to assists og fire steals. Også den unge Center Gorgui Deng spillede en fin kamp, som han endte med 15 point og 10 rebounds.
(Foto: Keith Allison – Flickr)