Alt det, man kunne drømme om at se fra NBA-kometen Victor Wembanyama, da han kom ind i ligaen, fik vi at se i fuld vigør natten til torsdag dansk tid, hvor den tårnhøje franskmands San Antonio Spurs gæstede kriseramte Detroit Pistons.
San Antonio Spurs besejrede Pistons overbevisende med 130-108, og det var med en storsprudlende Victor Wembanyama på holdet.
Stortalentet lavede nemlig en vild triple-double med 16 point, 12 rebounds og ti assists, og det gjorde han i blot 21 minutter på banen, hvilket er historisk. Dertil havde han nul turnovers.
Således er han den spiller i NBA´s historie, der var næsthurtigst til at præstere en triple-double i en kamp kun efter triple-double-maskinen Russell Westbrook, der i 2014 formåede at gøre det i bare 20 minutter på gulvet.
Victor Wembanyama just put up the second-fastest triple-double in NBA history – 16/12/10 in 21 minutes.
Russell Westbrook the only faster triple-double – 13/10/14 in 20 minutes in 2014.
— Jordan Howenstine (@AirlessJordan) January 11, 2024
Derudover er Victor Wembanyama den yngste center nogensinde i NBA til at notere sig for en triple-double, mens han også blev den yngste spiller i San Antonio Spurs´ historie i en alder af bare 20 år og seks dage.
Den tidligere indehaver af rekorden for den yngste Spurs-spiller til at lave en triple-double var Tre Jones, der gjorde det i en alder af 23 år og 84 dage.
Og sidst men ikke mindst er Wembanyama også den yngste spiller til at lave en triple-double uden en eneste turnover i NBA-historien.
Med sejren mod Pistons har Spurs nu seks sejre i sæsonen, mens Pistons fortsat kun har vundet tre gange.
Wembanyama snitter 19,2 point, 10,2 rebounds, 3,1 assists og 3,2 blocks per kamp i 32 kampe for Spurs i denne sæson.
Se Wembanyama´s highlights fra brandkampen herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)