Natten til onsdag kl. 02 kommer Cleveland Cavaliers på besøg hos San Antonio Spurs.
Et opgør mellem to svingende mandskaber, der endnu ikke har levet op til de forventninger, der var til dem inden sæsonens start.
Det er dog LeBron James, der vil trække al opmærksomheden i løbet af aftenen, eftersom han med sølle syv point kan blive den yngste spiller nogensinde til at nå 30.000 point.
Han bliver dermed den blot syvende spiller i NBA’s historie til at nå den flotte milepæl. Før ham har store spillere som Kobe Bryant, Wilt Chamberlain, Karl Malone, Michael Jordan, Kareem Abdul-Jabbar og Dirk Nowitzki nået det.
LeBron James har dog gentagne gange sagt op til denne dag, at han ikke anser sig selv som en decideret scorer, men en playmaker. Det kan der være noget om, eftersom han bliver den eneste spiller i NBA’s historie, der har nået mindst 30.000 point, 7.000 assists og 7.000 rebounds.
Men på trods af den umiddelbare ydmyghed han udviser omkring situationen, har den selvudnævnte konge ikke været sen til at lykkeønske sig selv op til denne dag.
A post shared by LeBron James (@kingjames) on
Kasper er tidligere redaktør for NBA på Fullcourt.dk - Han dækker desuden også Bakkens kampe og har en forkærlighed for Chicago Bulls.









































































