Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Dallas Mavericks

Lakers henter centerprofil på to-årig aftale

Los Angeles Lakers forstærker truppen med amerikanske Christian Wood, der kommer til klubben på en to-årig aftale.

Foto: Stephen Lew/CrescentCitySports.com

Ifølge ESPN har Los Angeles Lakers skrevet kontrakt med Christian Wood. Centerprofilen har underskrevet en to-årig aftale, der beløber sig til ca. 5,7 mio. dollars.

Wood, der i den seneste sæson tørnede ud for Dallas Mavericks, har ifølge ESPN sikret sig en player-option for 2024-2025-sæsonen.

Flere muligheder for Ham og Lakers

Med tilføjelsen af 27-årige Christian Wood til Lakers’ mandskab, får cheftræner Darwin Ham en alsidig centerspiller til truppen. Wood snittede i sidste sæson 16,6 points og 7.3 rebounds, mens han kom fra bænken i 50 ud af 67 kampe. Samtidig ramte Wood knap 38% af sine 3-pointsskud.

Sammen med Jaxson Hayes, der også er ny i klubben, forventes Wood at blive backup center til Anthony Davis. Darwin Ham får derfor bedre muligheder for at skrue ned for minutterne til superstjernen Anthony Davis, der i de seneste sæsoner har været skadesplaget.

Ny start for Wood

Christian Wood har kun spillet en enkelt sæson hos Dallas Mavericks, efter han kom til klubben sidste sommer. Wood levede aldrig helt op til de høje forventninger i Mavericks. Af samme grund endte han i en mere begrænset rolle hos det texanske mandskab.

Wood får dermed chancen for at bevise sig selv på ny i Los Angeles. Med sin player-option i 2024-2025 har den store amerikaner samtidig mulighed for allerede i 2024 at afsøge free agency-markedet igen.

Los Angeles Lakers bliver Woods ottende hold, siden han kom ind i NBA i 2015. Det bliver derfor spændende at følge, om centerspilleren finder varig succes i englenes by. Selv beskriver den store amerikaner det som en drømmedestination på mediet X:

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Dallas Mavericks

Rookien Cooper Flagg fortsætter med at vise, hvorfor han blev valgt som nummer ét i sidste års draft, da han igen skrev historie.

Charlotte Hornets

Dallas Mavericks’ Cooper Flagg scorede 49 point i nattens vilde duel mellem NBAs to førende kandidater til at blive kåret som årets førsteårsspiller.

Dallas Mavericks

I kølvandet på en sæson, hvor skader var et stort tema, har Dallas Mavericks fyret flere medlemmer af staben.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks' general manager Nico Harrison står ved beslutningen om at sende Luka Dončić væk fra klubben, fortæller han i et interview med CBS...

LA Lakers

Den 40-årige Lakers-stjerne slutter sæsonen med et gennemsnit på 24,4 point – og bryder dermed ligaens længste scoringsstime nogensinde.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks drømmer om at skabe en 'big three' med Kevin Durant, Kyrie Irving og Anthony Davis.

Dallas Mavericks

Mavericks kan blive nødt til at lade sig taberdømme på forhånd til nattens opgør mod Grizzlies på grund af for mange skader.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks-cheftræner Jason KIdd afviser, at der er en sammenhæng mellem Kyrie Irvings skade og hans arbejdsbyrde det seneste stykke tid.