I de første tre kampe i denne sæson har Kobe Bryant set langsommere, ældre og dårligere ud end nogensinde før. Er hans karriere snart ovre?
“The Black Mamba” har indtil nu skudt 31.4% fra gulvet, og han tager i gennemsnit 17 skud per kamp. Udover hans elendige angrebsspil, så har han også været i problemer i forsvaret, hvor det bestemt ikke har været kønt. Interviewet efter kampen kan ses i bunden i siden.
37-årige Kobe Bryant er gået ind i sin 20. sæson for Los Angeles Lakers, hvilket han iøvrigt er den første til. Der er ingen tvivl om, at Kobe har været en af verdens bedste en gang, men er han stadig det? Det er svært at svare på, men han skal til at vise noget andet, end det han har gjort i de første tre kampe i denne sæson, hvis han vil tages i betragtning til det prædikat.
I nat tabte Los Angeles Lakers igen; denne gang var det til Dallas Mavericks. Kampens resultat blev 103-93 i Dallas Mavericks’s favør. Kobes aften var bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvilket hans boxscore fra kampen (3/15 FG) tydeligt viser. Dog var han 7-7 fra free throw linjen.
Til gengæld var Julius Randle en positiv overraskelse for Lakers-fans. 22 point, 15 rebounds, 4 assists og 4 steals. Denne statline var nok til at lede Los Angeles Lakers i alle fire kategorier. At Julius Randle bliver den spiller med flest assists for Los Angeles Lakers i kampen, siger lidt om de problemer Lakers står overfor i denne sæson.
Dirk Nowitzki’s aften var til gengæld udemærket. 25 point og 9 rebounds, dette må siges at være en godkendt præstation fra den 37-årige tysker.
Dallas Mavericks spiller igen på tirsdag mod Toronto Raptors. Los Angeles Lakers spiller også igen på tirsdag, hvor de møder Denver Nuggets.
Læs også: Steph Curry var brandvarm i New Orleans
Læs alt om nba her
(Foto: Alexandra Walt – Flickr)
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































