Kevin Durant er for alvor tilbage fra sin skade, der holdte ham ude i 21 kampe, og spiller fremragende basketball. Forleden satte han ny career-high på 55 point i kampen mod Atlanta Hawks
Siden Kevin Durant kom tilbage fra sin skade, har han spillet 17 kampe, og han snitter i de kampe 31,4 point, 7,4 rebound, 7,2 assist per kamp og skyder 52,4 % fra gulvet.
Natten til onsdag fortsatte Durant sine gode takter med en triple-double mod New York Knicks. Brooklyn var længe bagud, men sikrede sig sejren til sidst. Durant´s statline lød på 32 point, 10 rebounds og 11 assist.
Med den triple-double kommer han op på tre styks i denne sæson, og dermed tangerer Durant sin career-high i flest triple-doubles på en sæson. Sidst han gjorde det var i 2013/14-sæsonen, hvor han også blev kåret til ligaens mest værdifulde spiller, altså ligaens MVP.
Dengang snittede den alsidige scorer 32 point, 7,4 rebounds og 5,5 assist og var med til at sikre Oklahoma City Thunder en record, der lød på 59-23, hvilket var nok til at sikre dem førstepladsen i Westeren Conference.
KD tonight:
32 PTS
10 REB
11 ASTIt’s his third triple-double this season, tying a career high. pic.twitter.com/sr2nsr0oFa
— StatMuse (@statmuse) April 7, 2022
Kevin Durant og Brooklyn Nets har sikret sig en plads i dette års play-in-turnering. Hvem de møder er dog endnu uvist. Det er dog sikkert, at Kevin Durant bliver en vigtig spiller for Brooklyn, hvis de vil tilkæmpe sig en plads i det endelige slutspil.
Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.