Iffe Lundberg var i nat for første gang med i kamptruppen, da Phoenix Suns var på besøg i Chase Center, hvor de stod overfor Golden State Warriors. Danskeren kom dog ikke på gulvet, da kampen var tæt fra start til slut. I sidste ende vandt Phoenix Suns til slutresultatet 107-103. Kampen var tæt, men fyldt med turnovers og mærkelige fejl. Dog var Golden States Jordan Poole (38 points, 7 trepointsscoringer) og Phoenix Suns’ Mikal Bridges (22 points) kampens store oplevelser.
Vi må derfor vente med at se Lundberg i aktion i verdens bedste basketball-liga. Næste mulighed er i Memphis på lørdag, hvor Suns møder Grizzlies.
Vi fik dog for første gang et glimt af Lundberg på et NBA gulv, da han deltog i opvarmningen og sad på bænken klar til at blive skiftet ind. Lundberg delte også et billede af sin trøje på Instagram inden kampen.
The newest addition to our locker room, @IffeLundberg! 👏 pic.twitter.com/oo1WQlviy3
— * – Phoenix Suns (@Suns) March 30, 2022
TV2’s Thomas Bilde var inde for at dække kampen, og han lagde denne video op på sociale medier inden kampen:
Det sker kun én gang & det er den første. Altså den første gang man løber ind til en NBA kamp som spiller! GOD KAMP @IffeLundberg pic.twitter.com/73RCNGNXXs
— Thomas Bilde (@BildeTV2) March 31, 2022
Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.