fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Før Draften – Onyeka Okongwu

Onyeka Okongwu er den næste spiller i fokus. Han er en af de få centere i draften, og han regnes samtidig med at være den bedste forsvarsspiller i draften.

Der er mange dygtige spillere i dette års draft. Mange af dem er enten guards eller forwards, men Onyeka Okongwu er en af de få centere, som er tilgængelige for NBA holdene. Han er anset som en af de to bedste store spillere i draften. Den anden er James Wiseman, som vi tidligere har dækket i “Før Draften”. Mange af eksperterne er i tvivl om, hvem de mener er den bedste af de to. Okongwu menes at være den bedste forsvarsspiller i dette års draft, og vil være en attraktiv spiller at få til sit hold, for at skabe stabilitet i forsvaret.

Okongwu er søn af nigerianske forældre, som kom til USA i 1999. Den 19-årige Center har derfor boet i USA hele sit liv. Han voksede op i Californien, hvor han også gik på både High School og college. Han voksede op med tre søskende, men mistede på tragisk vis sin bror, da han døde efter en hjerneskade. Han har siden båret nummer 21, for at ære broren, som spillede i nummeret.

 

Bedste High School i USA

Onyeka Okongwu startede sin High School karriere ud i skyggen af tre andre stjerner. Han var nemlig den startende center for Chino Hills skolen i Californien. I Okongwus freshman sæson var Lonzo Ball, LiAngelo Ball og LaMelo Ball også på holdet. Chino Hills var i Okongwus freshman sæson anset som et af de bedste hold i hele USA. De vandt statsmesterskabet i Californien, da de præsterede at vinde alle 35 kampe i deres sæson. Okongwu var ikke stjernen på holdet, men han var det defensive anker på det meget stærke hold. Han havde 3,1 blocks i gennemsnit per kamp, hvilket betød han blev en af de bedste freshman spillere i Californien sammen med holdkammeraten LaMelo Ball.

 

Det store cirkus omkring Ball brødrerne rejste videre, og efterlod Okongwu til at blive stjernen på Chino Hills holdet de næste år. Det var en rolle han tog på sig, og han viste, at han var et kæmpe talent. Statsmesterskabet blev også vundet i Okungwus junior og senior sæson, hvor han blev hædret med flere priser. Han havde i gennemsnit omkring 28 points, 14 rebounds og 4 blocks over de to sæsoner. Sportsmedierne ESPN og Rivals havde begge Okongwu som en 5 stjernet recruit, og ESPN havde ham rangeret som den 20. bedste high school spiller på hans årgang.

 

College i Californien

Okongwus stærke sæsoner uden ball brødrene fik flere universiteter til at få øjnene op for ham. Med tilbud fra store skoler omkring Californien, blandt andet UCLA og Arizona State. Han valgte dog at tage til USC (University of Southern California), som er lokaliseret i Los Angeles. USC har tidligere haft spillere som DeMar DeRozan, Nikola Vucevic og Taj Gibson på deres basketball program. Med en stærk debut mod Florida A&M, etablerede han sig hurtigt som den bedste spiller hos USC. I hans debut leverede han historisk høje otte blocks, hvor han viste, at han er en stolt forsvarsspiller. Træneren Andy Enfield fik etableret Okongwu i offensiven, hvor han havde en af de højeste skudprocenter i PAC-12 divisionen. Kampen, hvor han leverede flest points var i mod Pepperdine i november måned. Her leverede han 33 points. Okongwu førte USC til en tredjeplads i PAC-12, og han blev valgt til First team All-Pac-12 holdet, som er divisionens svar på, hvad All-NBA holdene er. Han leverede 16,2 points, 8,6 rebounds og 2,7 blocks i gennemsnit per kamp. Han leverede de tal, mens han skød 61 % fra gulvet. Desværre fik vi ikke Okongwu at se i NCAA turneringen March Madness, da turneringen blev aflyst på grund af Covid-19. I marts annoncerede Okungwu dog, at han ville være tilgængelig for NBA holdene i NBA draften.

 

Spilleranalyse

Onyeka Okongwu er en “lille” center. Med sine 206 centimeter er han ikke den højeste center i ligaen. Det er dog ikke et problem i det moderne NBA. Houston Rockets havde ikke en reel center registreret i truppen, og Miami Heat nåede finalen med Bam Adebayo, som er samme højde som Okongwu. Okongwu spillede center hos USC, men nogle hold kunne godt bruge ham på Power Forward positionen.

Okongwus styrker er forsvar og hans atletiske krop. Forsvaret finder man ikke bedre i Draften i år. Han er en meget intelligent forsvarsspiller. Han ved, hvor man skal placere sig og blocke bolden hen. Netop evnen til at blocke har altid været en stor styrke for Onkongwu. Han kan dække nærmest alle positioner, selvfølgelig vil guards være for hurtige for ham, men han har præsteret flot mod dem i college. Det betyder, at han er god i forsvar, hvor man bytter på alle screeninger. Han er loyal til den rolle træneren giver ham, hvilket gør holdene ved, hvor de har ham. Han bruger sin energi og styrke til at rebounde, da andre centere har en fordel i højde. Offensivt er han også meget dygtig. Han er bedst omkring ringen, og er en stor trussel i alley-oop situationer. Han løber godt med i fastbreak situationer, hvor holdkammeraterne fra USC ledte efter ham. Han har evnerne til at få et godt skud, men han har ikke vist det bag trepointslinjen endnu. På straffelinjen skyder han 72 %, så han har mekanikken.

Hvis man skal fremhæve nogle svagheder, vil det være naturligt at fremhæve hans skud. Han har dog også andre svagheder. Han har meget travlt i angrebet. Han laver nogle forhastede beslutninger, som resulterer i turnovers og dårlige skud. Han er ikke god til at aflevere bolden, men han vil samtidig heller ikke blive den primære ballhandler i NBA. Et stort spørgsmål er også, om han bliver begrænset af sin manglende højde. Andre små centere har vist sig at levere flotte præstationer, men der vil være en tilvænningsperiode i NBA.

 

Den bedste sammenligning vil være Bam Adebayo. De har nærmest den samme krop, og meget af deres spillestil minder om hinandens. Bam er bedre med bolden, derfor er spillere som Tristan Thompson også nævnt i sammenligningerne. Okongwu er dog bedre offensivt ud af college end Thompson var, da han gik ind i NBA.

 

Hvor ender han?

Onyeka Okongwu er en meget spændende spiller. Han kan gå ind og levere med det samme for NBA hold, specielt i forsvaret. Han er en type spiller, som ville passe godt for de fleste NBA hold. Der er delte meninger, om hvor han ender i draften, men han regnes med at blive valgt blandt de ti første spillere. I toppen vil han passe godt ind i hold som Warriors og Hornets. Okongwu har potentialet til at blive en god spiller de kommende sæsoner i NBA.

 

Skrevet af

Jeg overtog posten som NBA-Redaktør på siden i september 2021 med min dygtige medredaktør Mikkel Tofte Langerhuus. Jeg har været ved Fullcourt siden august 2019. Jeg har i mange år haft stor interesse for NBA, men jeg dækker også college-basketball.

Andre artikler med dette emne

Minnesota Timberwolves

Anthony Edwards, eller Ant-Man som kælenavnet har tilfaldet ham, lancerer ny sko i samarbejde med Adidas, efter at parterne sidste år indgik et forlænget...

FIBA

Den amerikanske NBA-spiller D'Angelo Russell har vist interesse i at spille for det litauiske basketlandshold, en idé, som har fået opbakning fra toppen af...

Analyser

Philadelphia 76'ers’ guard Tyrese Maxey holder den tidligere MVP Joel Embiid ansvarlig for holdets elendige start på sæsonen efter endnu et nederlag natten til...

Internationalt

NBA og WNBA har indgået et flerårigt samarbejde med Fear of God ESSENTIALS.

Denver Nuggets

Russell Westbrook noterede sig natten til onsdag dansk tid for sin triple-double nummer 200 i karrieren.

NBA

Det legendariske tv-show med Charles Barkley, Kenny Smith, Ernie Johnson og Shaquille O´Neal er tilbage fra næste sæson - men på en ny kanal.

Nyhedsoversigt

UConn's Geno Auriemma er nu medindehaver af en af de mest prestigefyldte personlige rekorder i college-basket, efter Uconn i fredags slog North Carolina.

Internationalt

Victor Wembanyama var ustoppelig med 50 point, da San Antonio Spurs onsdag slog Washing Wizards med 130-139.