Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Cleveland Cavaliers

Fire turbulente år med Cleveland Cavaliers – Del 2

Vi forsætter tilbageblikket på LeBrons anden og seneste periode i Cleveland, hvor han hev et længeventet mesterskab hjem til klubben, der draftede ham tilbage i 2003.

Missede du første del af denne artikel, kan du læse den her.

NBA- Finals 2015-16

Cleveland Cavaliers 4 – 3 Golden State Warriors

Der er kun logik i, at afslutte på den bedst tænkelige måde. Derfor skal denne Cleveland Ca­valiers epoke indiskutabelt afsluttes med det største moment i organisationens historie, nemlig NBA titlen i 2016.

Det unikke ved denne finaleserie er, at den isoleret set er en af de bedste nogensinde. Det ly­der lidt kliché, men den havde alt. Et underdog-hold versus et af historiens allerbedste hold i form af et rekord-smadrende Golden State Warriors-mandskab. Vi snakker altså om et hold, hvis record for den regulære sæson var 73-9. Skulle du være i tvivl, er det den bedste nogensinde.

Warriors tog nemt de første to kampe i Oracle Arena. Faktisk blev de første to kampe vundet med en samlet margin på hele 48 point. Det er også det højeste nogensinde. Alle var sikre i deres sag. Det var game over for Cavaliers.

Bare lige for at skære det ud i pap, hvor håbløst det så ud for Cavaliers, kommer der her lidt info om kamp 1 i finalerne. Her kombinerede Klay Thompson og Steph Curry for blot 20 point, og alligevel vandt Warriors kampen 104-89. Ydermere producerede Warriors’ bænk 45 point, hvorimod Cavaliers’ bænk bidrog med 10 point. Det var op ad bakke.

Kamp tre blev en dog en generel succes for Cavs, da man vandt kampen overraskende stort med 120-90.

Kevin Love fortsatte sin Finals skades-forbandelse fra tidligere, og spillede ikke i denne kamp på grund af en hjernerystelse.

Bedst som man forberedte sig på en tæt kamp fire valgte Steph Cur­ry, at ramme en god dag samt en god portion 3’ere. 38 point, hvoraf 21 kom fra 3-pointsland. Blandingen af frustration og afmagt var stor for Cavaliers, og derfor var det mere end dumt, at den gudsbenådet provokatør og altmuligmand Draymond Green i de sidste minutter, valgte at svinge sin arm i skridtet på LeBron.

Efter kamp fire var Green blevet tildelt en usportslig fejl for sin tåbelighed. Det var den fjerde usportslige fejl for Green i serien, hvilket betød, at han havde karantæne i kamp 5.

Warriors manglede i den grad Green i kamp fem, og var uden en leder på banen. Cavaliers ud­nyttede det og vandt 112-97. Kyrie Irving og LeBron James spillede helt forrygende, og end­te hver med 41 point. LeBron havde udover de 41 point hele 16 rebounds plus syv assists.

Et ordinært momentum-skift

Draymond Green vendte tilbage til kamp seks, men det var for sent.

Cavaliers havde fået tro på tingene, og LeBron specielt, havde fået vinger, hvilket en afsluttende statline på 41-8-11 beviste.

Ca­valiers vandt 115-101, og blev det første hold i 50 år til, at komme tilbage efter at have været nede 3-1 i en finale­serie. Der var kaos i Warriors-lejren, hvor Curry i kamp seks blev udvist efter, at have kastet sin tandbeskytter ud blandt tilskuerne, i frustration over en sjette fejl.

Curry og cheftræner Steve Kerr blev hver især straffet med en bøde på $25.000 efter kamp seks, da de havde kritiseret dommerne offentligt.

Game 7 – Ready, set, go!

Scenen var sat. Vi stod nu overfor en kamp syv, som på alle måder skulle blive spektakulær.

Cavaliers kom ind til kampen med enorm selvtillid, dog fornemmede man stadig et opsat Warriors-hold, da de havde hjemmebanefordelen.

Stemningen var eminent ligesom nerven i kampen, og selvom stemningen var til Warriors favør, virkede Cavaliers-spillerne særdeles cool.

Kampen bølgede frem og tilbage, hvilket resulterede i hele 20 lead changes. Men det forblev jævnbyrdigt indtil det sidste, selvom Warriors ikke scorede i de sidste 4:39 mi­nutter.

Med 1:51 tilbage af kampen, fik Igoudala en gylden mulighed for at gøre det til 91-89 med et layup. LeBron valgte dog på fænomenal vis, at blocke forsøget på en måde som kun var mulig for ham. Det var vaskeægte greatness man var vidne til.

LeBron var ikke den ene­ste, som ville lave store spil. Med lidt mindre end et minut tilbage stod Kyrie Irving med bol­den, han forsøgte en vanskelig 3’er med en Stephen Curry hængende over sig. Distanceskuddet blev banket i, og det stod nu 92-89 til Cavaliers.

Alt pres var nu på Warriors.

Modspillet fra deres side var helt tydelig i angrebet efter Irvings 3’er. Der skulle byttes på screeninger­ne, således så Curry stod overfor Kevin Love. Planen lykkedes hurtigt. Samtidig stod det dog klart, hvor fokuseret Love var på dette spil. Kevin Love leverede sit største spil i sin Cavali­ers-tid, da han tvang Curry til en nærmest umulig 3’er med et stort defensivt spil.

Efter en ti­meout taget af Cavaliers med cirka 18 sekunder tilbage, holdt Irving bolden i seks-syv sekunder før han afleverede til en fremadstormende LeBron, der forsøgte et hårdt dunk. Et dunk-forsøg der blev afvist af en hård Draymond Green fejl. Ikke svinsk, men en hård fejl.

LeBron vred sig i store smerter. Han tog sig til sit højre håndled. Han blev liggende.

Kæmpe drama.

Efter nogle minutter var han dog på benene igen og klar til, at skyde to straffekast med sølle ti sekunder igen. Cavaliers førte stadigvæk 92-89, så derfor var der jubel på stadion, da det første straffekast ikke sank ned gennem nettet. Det gjorde andet forsøg dog. 93-89.

Warriors smed timeout kortet velvidende, at en 3’er var strengt nødvendig. Det blev igen Curry med forsøget, men ligesom sit forrige 3-pointsforsøg, var dette også et tæt opdækket skud.

Skuddet blev brændt, og håndklædet blev kastet i ringen af Warriors.

Cleveland Cavaliers var mestre.

En grædefærdig LeBron James lå på gulvet omringet af eufori.

INGEN var i tvivl om, hvor meget dette betød for den hjemvendte søn.

Det var et magisk øjeblik ikke kun i NBA-historien, men i sportshistorien generelt.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Golden State Warriors

Han åbnede selv op for, at kapitlet i San Francisco kunne have nået sin ende, men sådan gik det ikke.

Miami Heat

Efter bare en enkelt kamp i den indeværende sæson har Miami nu fristillet sin skandaleramte spiller.

Memphis Grizzlies

Rekorden for flest 3-pointscoringer i en kamp er blevet slået flere gange over de seneste år - og nu er den igen blevet tangeret.

Golden State Warriors

Det lignede for en stund, at den aldrende NBA-stjerne var på vej væk fra den klub, han har tørnet ud for i hele sin...

NBA

Årets trade deadline har været særdeles stille. Flere hold i ligaen har afventet Giannis Antetokounmpo-situationen i Milwaukee, og flere stjernespillere er blevet ramt af...

NBA

I søndagens kamp mellem Golden State Warriors og Miami Heat, pådrog Jimmy Butler sig den værste skade af dem alle, en overrevet akillesene. Dermed...

NBA

Efter de første 27 kampe i sæsonen lignede det at Los Angeles Clippers ville ende ud i bunden af Western Conference. Med 6 sejre...

NBA

Torsdag nat scorede Anthony Edwards point nummer 10,000 i hans karriere, dermed tilslutter han sig en særdeles imponerende klub, kun overgået af LeBron James...