20. Draymond Green
28 år – Forward – Golden State Warriors
Draymond Green er en af de mest omdiskuterede spillere i NBA. Afhængig af, hvem man spørger, er han enten den bedste forsvarsspiller i verden, Warriors’ vigtigste spiller eller også er han overvurderet og hans succes er et resultat af at spille med de bedste spillere i verden.
Green er et unikt talent, som passer perfekt ind i Golden State-maskinen. Hans styrke og basket IQ lader ham dække langt større spillere op. Han giver Steve Kerr muligheden for at bruge sine fem bedste spillere uden at være bange for, at modstanderens center kan udnytte situationen. Green ledte holdet i rebounds og assists per kamp med henholdsvis 7,6 og 7,3.
For to sæsoner siden ramte Green 38 procent af sine 3-pointsskud. Sidste år var han omkring de 30 procent. Det er det store hul i hans spil, men når man deler banen med tre af de bedste skytter nogensinde og en unik center, kan man godt slippe afsted med et halvdårligt skud.
19. Nikola Jokic
23 år – Center – Denver Nuggets
Den store center tog et spring sidste år, og var tæt på at føre Denver Nuggets til slutsspillet. Han cementerede titlen, som den bedst afleverende center i ligaen. Han snittede således 6,1 assists per kamp, sammen med 18,5 point og 10,7 rebounds.
I en liga, hvor centere er døende race, er Nuggets et af de få hold, som lader det meste af deres angreb løbe igennem en big man. Aflever bolden til Jokic, og lade alle spillerne cutte mod kurven eller løbe af screeninger. Det er skabelonen til succes i Denver. Hvis en Nugget er fri, skal Jokic nok finde ham.
Er afleveringen der ikke, kan Jokic også gøre det selv. Han ramte 39,6 procent fra 3’eren sidste sæson og 85 procent på straffe. I den offensive ende er der ikke noget, Jokic ikke kan. Hvis hans forsvar nogensinde skulle nå samme niveau, har vi pludselig med en top ti spiller at gøre.
18. LaMarcus Aldridge
33 år – Forward – San Antonio Spurs
Den seneste sæson så vi Aldridge finde vej tilbage til toppen af NBAs spillere. Efter en sæson, hvor han var blevet marginaliseret i San Antonio, fik han sidste år revanche i rollen som go-to-guy, da Kawhi-cirkusset udspillede sig. Aldridge vandt mange Spurs-fans over på hans side ved at omfavne en mere fysisk spillestil end året før.
De mange turnarounds blev blandet sammen med flere spil, hvor han brugte musklerne og fandt vej tæt på kurven. Ændringen i spillet og hans spil med Gasol var straks noget fans af San Antonio kunne lide og var mere vant til fra Duncan-årene.
Aldridge snittede 23,1 point og 8,5 assists i en sæson, hvor Spurs trods Kawhi-situationen nåede playoffs og vandt en kamp mere mod Golden State end Cleveland Cavaliers.
17. DeMar DeRozan
29 år – Guard – San Antonio Spurs
https://www.youtube.com/watch?v=no0YK37T0jk
Manden med flest point og kampe spillet i Toronto havde sin bedste sæson nogensinde sidste år. Toronto endte på toppen af Eastern Conference, og DeRozan var endelig blevet en mere effektiv spiller, som skød og ramte flere 3’ere end nogensinde før. Hele korthuset faldt dog sammen i anden runde af slutspillet mod LeBron James og company.
Nederlaget var nok til at Toronto skilte sig af med den lokale helt. DeRozan er nu at finde i det sydlige Texas, hvor Gregg Popovich skal forsøge at integrere hans midrange-spil. Lykkedes det DeRozan at fortsætte udviklingen fra sidste år, og måske tage endnu et spring fra 3-pointsland, vil vi måske se DeRozan klatre længere op ad ranglisten.
DeRozan leverede 23 point og 5,2 assists per kamp. Han hævede desuden sin skudprocent fra 3’eren fra 26% til 31%.
16. Karl-Anthony Towns
22 år – Center – Minnesota Timberwolves
Towns er en af de mest talentfulde spillere i hele NBA. Hans unikke kombination af højde, styrke, ballhandling og skud – både tæt på kurven og langtfra – gør ham til mareridt at dække op for modstanderne. Heldigvis for resten af NBA, virker det ikke til, at Minnesota har fundet ud af, at de sidder med en usleben diamant.
Towns havde den femtehøjeste usage rate på holdet sidste år. En statistik som måler, hvor mange procent af holdets besiddelser ender hos en given spiller. Det vil sige med enten et skud, en turnover eller straffe. Towns måtte desuden se både Andrew Wiggins og Jimmy Butler tage flere skud end ham selv.
Alligevel lykkedes det næsten Towns at blive topscorer med 21,3 point per kamp. (Butler snittede 22,2). Kombiner det med 12,3 rebounds og 2,4 assists, og så har vi en ung talentfuld spiller, som virkelig mangler at blive fodret bolden.
Med Jimmy Butler på vej ud af Minnesota bliver det måske denne sæson, hvor Towns indfrier sit enorme potentiale. Hvis det er, så stiger han nok hurtigt til vejrs på denne liste. Han skal også anerkendes for aldrig at have misset en kamp i sin (dog korte) karriere. Noget som de kommende spillere ikke kan sige.
15. DeMarcus Cousins
28 år – Center – Golden State Warriors
DeMarcus Cousins eller Boogie Cousins, er en af de bedste centere i ligaen. Hans evner i angrebet, kombineret med fart og størrelse, gør at han en kæmpe trussel uanset, hvem han spiller overfor. En af de eneste svagheder i hans spil, er hans temperament, som oftest bliver omsat til tekniske fejl. Cousins snittede 25,2 point, 12,9 rebounds og 5,4 assist per kamp sidste sæson.
I hans tid i Sacramento Kings havde han fem trænere på lidt mere end fem sæsoner, hvilket dømte ham til, ikke at kunne trænes, men efter han blev tradet til New Orleans Pelicans, fik vi en anden Boogie Cousins at se.
Ærgerligt for Cousins rev han achillessenen over i midten af sidste sæson.
Han har nu skrevet kontrakt med de forsvarerne mestre fra Golden State Warriors for at få ordenligt styr på karrieren.
14. Paul George
28 år – Forward – Oklahoma City Thunder
Paul George er en af de få spillere i ligaen, som har hele pakken. George kan både skyde ude fra, tage bolden til ringen og hans forsvars spil er et af de bedre i ligaen. George har dog en skidt tendens med at falde lidt ud af kampe, hvilket er noget som er blevet lidt værre efter han er blevet holdkammerat med Russell Westbrook.
George har nu haft tre sæsoner, siden han brækkede benet i 2014, da han var sammen med Team USA. Han er dog kommet tilbage med elegance og spiller noget af hans bedste basket til dato. George snittede 21,9 point, 5,7 rebounds og 3,3 assist per kamp sidste sæson.
13. Joel Embiid
24 år – Center – Philadelphia 76’ers
Joel Embiid er en af de mest farverige og humoristiske spillere i NBA.
Han er fremtidens center i NBA. Han oser af potentiale og specielt hans fodarbejde tæt ved kurven, bringer gode gamle minder frem om Hakeem Olajuwon, som også er hans store forbillede og mentor. Sidste sæson snittede Embiid 22,9 point, 11 rebounds og 3,2 assist per kamp.
Embiid kan alt som en nymoderne center skal kunne; han kan beskytte ringen, skyde 3’ere og ikke mindst trække flere forsvarspillere til sig, for at gøre plads til skytter. Det eneste spørgsmålstegn er hans skadeshistorik, som går helt tilbage til college. Kan han holde sig skadesfri, har vi en potentielt top fem spiller i ligaen, mange år frem.
12. Damian Lillard
28 år – Guard – Portland Trail Blazers
Damian Lillard er nok en af de mest undervurderet spillere, og har været det igennem flere sæsoner. Lillard er spiller som lader hans spil gøre snakken, og lige siden Lillard kom ind i ligaen, har han været et problem for mange modstanderes forsvar.
Lillard kan angribe lige godt med begge hænder, han har et fantastisk 3-pointsskud, og så er han helt forrygende i crunch time, hvor han rammer vilde skud og tapper hans håndled for Dame Time.
Den eneste svaghed han har i sit spil er hans forsvarsspil, som sagtens kunne bruge forbedring. Sidste sæson blev Lillard valgt til All-NBA førsteholdet og snittede 26,9 point, 4,5 rebounds og 6,6 assist per kamp.
11. Jimmy Butler
29 år – Guard – Minnesota Timberwolves
Jimmy Butler er en af de bedste two-way-spillere i NBA. Han har i hans to første år levet under Tom Thibodeau’s forsvars genialiteter i Chicago Bulls, og der har Butler virkelig fået udviklet sit forsvarsspil. Efter Butlers tredje sæson begyndte han at lægge mere på hans spil og blev i hans fjerde sæson Chicago Bulls’ bedste spiller. Butler har et old school spil, og finder mange af hans point fra straffekastlinjen. Hvis han skal ind i top ti i NBA, bliver han nødt til at forbedre hans 3-pointsskud.
Butler går ind i hans ottende sæson, som Minnesota Timberwolves’ go-to spiller og det bliver spændende at se, hvordan hans samarbejde med de to unge talenter, Wiggins og Towns, som han flere gange har udtrykt hans utilfredshed med, kommer til at fungere – eller ikke fungere.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































