Dette var en dag som enhver NBA fan havde glædet sig til, for det var nemlig starten på NBA sæsonen som blev skudt i gang i nat. Den første kamp i sæsonen var en spændende en af slagsen, det var de forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers som tog imod New York Knicks.
New York Knicks er et hold som har lavet en masse ændringer på holdet, de har fået spillere ind som Derrick Rose, Joakim Noah og Courtney Lee. Der var for alvor lagt op til et brag af en kamp, nemlig et sultent New York Knicks mandskab som ville vise at de kan være en udfordre. Så var der selvfølgelig også mestrene fra Cleveland Cavaliers som ville vise at de har holdt mesterskabs formen intakt.
De forsvarene titelindehavere fra Cleveland Cavaliers modtog inden nattens kamp sine mesterskabs ringe. Det gjorde de i ceremonien som årligt bliver afholdt i første kamp som mesterholdet spiller i sæsonen. Det var et længeventet mesterskab som blev vundet i sidste sæson for Cleveland Cavaliers som aldrig inden havde vundet et eneste mesterskab.
Læs også: Spurs ydmyger Warriors i sæsonåbner
Det var forventet før kampstart at Cleveland Cavaliers ville vinde kampen mod New York Knicks, men det er dog imponerende at de vinder 117-88.
LeBron James var meget velspillende og han diskede op med en triple-double 19 point, 11 rebounds og 14 assists. Kyrie Irving lavede 29 point og havde 4 assists.
Kevin Love fik en double-double med 23 point og 12 rebounds, desuden lavede han også 3 steals i kampen.
For Knicks lavede Derrick Rose 17 point i sin debut.
Carmelo Anthony sluttede med 19 point, mens Kristaps Porzingis fik 16 point.
Læs også: Fokus på Cleveland Cavaliers: LeBron og alle de andre
Det var en kamp som Cleveland Cavaliers aldrig var i fare for at tabe, og de viste en klar dominans gennem hele opgøret. Rent defensivt lukkede de New York Knicks helt ned, og de endte med kun at score på 36,8% af deres chancer, samtidig med at Cleveland Cavaliers selv ramte 47,9%.
I rebound kategorien tabte Knicks også, da de blot fik 42 sammenlignet med de 51 som Cavaliers formåede at skrabe sammen. Disse to kategorier viste sig at være udslagsgivende for kampens resultat.
Se hele ring ceremonien herunder:
Foto: Erik Drost – Flickr
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































