fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Boston Celtics

Anthony Davis og Jayson Tatum kåret til ugens bedste spillere i NBA’s åbningsuge

På åbningsnatten viste begge spillere deres topform, og de har fortsat den imponerende præstation siden da.

Foto: Michael R. Smith/The Sports Pulse

NBA-sæsonen 2024/25 er skudt i gang, og de første ugentlige hædersbeviser er blevet uddelt. Anthony Davis og Jayson Tatum har sikret sig titlen som ugens bedste spillere i henholdsvis Western og Eastern Conference.

Anthony Davis dominerer i Western Conference

Los Angeles Lakers’ erfarne centerspiller, Anthony Davis, har vundet hæderen som ugens bedste spiller i Western Conference. Davis har ledet Lakers til sejre over Minnesota Timberwolves, Phoenix Suns og Sacramento Kings.

Over de tre kampe har han leveret imponerende statistikker med gennemsnitligt 34 point, 11 rebounds og 2,3 blocks pr. kamp.

Sejren mod Kings er specielt bemærkelsesværdig for Davis, da det er første gang, at han har formået at besejre Kings’ litauiske centerspiller Domantas Sabonis. I deres ti tidligere møder har Sabonis altid trukket det længste strå.

Det er første gang i 14 år, at Los Angeles Lakers har startet en sæson så stærkt. Det skriver SportingNews. Det er en imponerende start for den nye cheftræner JJ Redick, hvis succes i åbningsugen i høj grad skyldes Davis’ præstationer.

LeBron James har også haft en solid start på sin 22. sæson, og resten af Lakers holdet har ligeledes spillet godt.

Selvom Davis leverede en fantastisk præstation med 29 point, 15 rebounds og tre blocks natten til tirsdag, måtte Lakers se sig besejret af Phoenix Suns, anført af Devin Booker og Kevin Durant. Det er derfor usikkert, om Davis kan gentage succesen i den kommende uge.

Jayson Tatum baner vejen for Boston Celtics

Sidste sæsons mestre fra Boston, har haft en forrygende start på den nye sæson.

Celtics startede sæsonen med en dominerende sejr over New York Knicks, som mange har spået som deres største konkurrenter i Eastern Conference. Herefter har Celtics besejret både Washington Wizards og Detroit Pistons.

Jayson Tatum har været i front for Celtics’ succes og er blevet kåret til ugens bedste spiller i Eastern Conference. Den 26-årige forward har i gennemsnit leveret 33 point, 6,3 rebounds og 6 assists per kamp i de første tre kampe.

Selvom Tatum ikke præsterede på samme høje niveau natten til tirsdag, vandt Celtics alligevel kampen mod Giannis Antetokounmpos Milwaukee Bucks. Det viser, at Celtics kan besejre selv de stærkeste modstandere, også når Tatum ikke er på toppen. Jaylen Brown trådte i stedet frem som holdets dominerende spiller.

Det bliver spændende at følge, om Jayson Tatum kan fortsætte sit høje niveau i den igangværende uge. Hvis han kan, er der ingen tvivl om, at han igen vil have muligheden for at blive ugens bedste spiller. Cheftræner Joe Mazzullas Boston Celtics ser nemlig ustoppelige ud, og holdet ser ud til at være en stærk kandidat til endnu et mesterskab.

NBA-fans kan se frem til flere spændende kampe og fremragende præstationer fra de to stjernespillere i de kommende uger.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

LA Lakers

Kampen mellem Los Angeles Lakers og Minnesota Timberwolves bød på et rørende og historisk øjeblik da Bronny James tjekkede ind samme tid som hans...

Boston Celtics

Sæsonen i NBA skydes i gang i nat, og i den forbindelse har Fullcourts NBA-redaktion kommet med deres forudsigelser af holdenes placeringer i Eastern...

Boston Celtics

Ventetiden er ovre. Verdens bedste basketballliga er tilbage fredag, hvor Boston Celtics og Denver Nuggets mødes i Abu Dhabi.

Boston Celtics

Franske Evan Fournier vender retur til Europa efter mere end et årti i USA, hvor han spillede for fem forskellige klubber.

Los Angeles Lakers

LeBron James´ søn må ikke kalde ham 'far' på banen. I stedet foreslår James at Bronny kalder ham '2-3' efter hans trøjenummer, 'Bron' eller...

Boston Celtics

Iffe Lundberg havde et kontrakttilbud på bordet fra Boston Celtics, men valgte Partizan Belgrade på bekostning af de 18-dobbelte NBA-mestre.

NBA

Efter en overbevisende sejr i kamp fem, vinder Boston Celtics finalerne mod Dallas Mavericks 4-1 og sikrer det 18. mesterskab i holdets historie.

NBA

Boston Celtics' Jaylen Brown blev Eastern Conference Finals MVP, hvilket kom bag på profilen, der før er blevet overset med individuelle priser.