USA skulle fortsætte med bevise deres favoritværdighed i anden runde af VM 2023.
Her skulle de fredag formiddag dansk tid møde Montenegro, og det skulle vise sig ikke at være nogen nem opgave.
Amerikanerne havde i starten af kampen store problemer med modstandernes størrelse. Her var den tidligere NBA All Star Nikola Vucevic en force.
Derfor var det overraskende Montenegro, der havde overtaget, da de to hold gik ind til tredje periode.
Her fik USA så lidt mere styr på kampen, men montenegrinerne holdt ved, og de slap ikke grebet om kampen. Det var fortsat størrelsen, der var et problem for amerikanerne. Montenegro vandt reboundspillet i kampen 48-31.
På trods af den imponerende fight, slap de amerikanske favoritter alligevel med skrækken, og de endte med at vinde kampen 85-73.
Anthony Edwards var igen den amerikanske topscorer i kampen med 17 point. Nikola Vucevic havde kampens bedste præstation med 18 point og 15 rebounds.
Resultaterne fra det indledende gruppespil bringes videre til anden runde. USA har derfor fire sejre, mens Montenegro har to sejre og to nederlag i gruppe J.
USA’s næste kamp er mod Litauen på søndag den 3. september klokken 14:40, hvor Montenegro samme dag møder Grækenland klokken 10:40.
Anthony Edwards goes to work in the second half 👀#FIBAWC x #WinForUSA pic.twitter.com/yyJHSx0bhM
— FIBA Basketball World Cup 2023 🏆 (@FIBAWC) September 1, 2023
Jeg er 23 år gammel og er NBA-redaktør på siden. Ved siden af læser jeg journalistik på Roskilde Universitet.