Lørdag aften faldt de sidste brikker på plads ved EM-kvalifikationen i forhold til hvem der skal med til Eurobasket i 2017.
Sent lørdag blev de sidste kampe afviklet ved EM-kvalifikationen, hvor Danmarl desværre ikke blev en af de heldige nationer der skal med til EM til næste år.
Efter en noget så sløv start på kvalifikationen sluttede det danske hold af med rigtig flot spil, og to sejre over henholdsvis Tyskland og Østrig. Men dette var altså ikke nok til en placering ved EM. Læs mere om det danske landshold ved at klikke her.
Vores nordiske venner fra Island havde dog mere succes og anført af Craig Pedersen på trænerposten er islændingene med til EM for anden gang i træk.
De sidste brikker på plads til Eurobasket 2017
Finland, Israel, Rumænien og Tyrkiet var på forhånd sikre på en billet til EM eftersom de fire lande er værtsnationer ved slutrunden. De tre førstnævnte lande skal hver især stå for en af de fire grupper imens Tyrkiet både får en gruppe og finalefasen ved EM.
Udover værtsnationerne, var Serbien, Spanien, Frankrig, Litauen, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Kroatien og Letland også automatisk med til EM.
Fra grupperne ved EM-kvalifikationen går Belgien, Tyskland, Rusland, Polen, Slovenien, Georgien og Ungarn videre som vindere af grupperne, imens Ukraine, Montenegro, Storbritanien og Island er med som bedste toe’ere.
Gruppe A: Belgien 11, Island 10, Cypern 8, Schweiz 7
Gruppe B: Tyskland 10, Holland 10, Østrig 8, Danmark 8
Gruppe C: Rusland 8, Bosnien&Herzegovina 6, Sverige 4
Gruppe D: Polen 11, Estland 9, Hviderusland 9, Portugal 7
Gruppe E: Slovenien 12, Ukraine 10, Bulgarien 8, Kosovo 6
Gruppe F: Georgien 11, Montenegro 11, Slovakiet 7, Albanien 7.
Gruppe G: Ungarn 12, Storbritanien 9, Makedonien 8, Luxembourg 8
Lodtrækningen til grupperne ved EM finder sted den 22. november i Istanbul imens selve turnering finder sted fra den 31. august til og med den 17. september 2017.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































