Serbien er videre til EM-finalen, hvor de skal møde Slovenien, efter at de her til aften slog Rusland med 79-87 i semifinalen.
Rusland og Serbien mødte her til aften hinanden i semifinalen ved EM, hvilket var deres tredje møde på under en måned. Tre møder, hvor af Serbien endte med at vinde to af dem. I træningskampene op til EM slog Serbien russerne med 85-75.
Herefter startede turneringen og netop de to stod overfor hinanden i gruppespillet, hvor Rusland vandt 75-72 efter et utroligt tæt og intens opgør.
I dag, lykkedes det ikke Rusland at gentage succesen, og de skal nu nøjes med at kæmpe om bronzemedaljerne mod de forrige EM-mestre Spanien, som igår blev slået af Slovenien.
Serbien brugte her til aften samme formel som mod Italien i kvartfinalen, nemlig at dominere under kurven, hvor de ramte 26/37 og hele 70% i kampen!
Serbien tog fart i anden periode
Kampen startede akkurat som forventet. Begge mandskaber spillede fysisk hårdt med stort fokus på forsvar. Serberne startede bedst, og var halvvejs inde i første periode foran 6-12. De spillede aggressivt, og fik lukket helt ned for Shved, der først scorer sine første point, seks minutter inde i perioden fra straffekastslinien.
Langsomt kom Shved dog igang, som sluttede af med 7 point i kampens første ti minutter. Bogdanović (7 point), Lučić (5 point) og Serbien var dog stadigvæk bedre i forsvaret, og var derfor foran 20-25 efter første periode.
I anden periode begyndte Rusland at få store problemer under kurven eftersom Mozgov blev hevet ud for at få en pause. Russerne var magtesløse under kurven, hvor Serbien dominerede i reboundspillet i begge ender af banen, og med lethed brød igennem deres forsvar i angrebet.
En ubalance som Serbien og især Bogdanović og Marjanović til fulde udnyttede, til at skabe et momentum med et 14-0 run.
Halvvejs inde i anden periode er Serbien oppe på +16 point, imens tavlen viste 26-42. Mozgov bliver efterfølgende sat ind i spillet igen, og stopper et potentielt russisk kollaps i samarbejde med Shved.
Skaden var dog sket, og Serbien går til pause med 34-48, efter at have skudt 67% (18/27) for to point i første halvleg, imens Rusland kun har ramt (44% 7/16).
Artiklen fortsætter under billedet

Rusland pressede, men ikke nok
Efter pausen splitter det serbiske offensiv, russernes forsvar ad i flere omgange med flotte aktioner, men russerne formåede denne gang at følge trop, og svarer igen.
Rusland var kun bagud med 5 point tre minutter inde i tredje periode 52-57, efter en serie af trepointsscoringer af Fridzon, Shved og Vorontsevich, som gav Rusland momentum med et 11-0 run.
Djordjević reagerede med en timeout, og det hjalp eftersom Milosavljević hurtigt efter en treer til 52-60 og stoppede dermed russernes run. I den anden ende blev Mozgov i mellemtiden dømt for sin tredje fejl, og pludselig var russerne igen i vanskeligheder.
Problemer kom der også i den serbiske lejr, eftersom Jovic, der havde stået for 6 assists i kampen, ikke kunne fortsætter kampen efter et fald i gulvet, med et minut igen af tredje periode. Resultatet efter tredje periode var 57-66, og russerne kunne igen lugte videre avancement.
Efter hændelserne i slutningen af tredje periode virkede det som om at fjerde og sidste, ville blive den mest intense og dramatiske. Men netop som opgøret blev tæt 61-66 sørger Gudurić for at Serbien trækker fra igen til 61-69.
Denne tendens fortsatte i løbet af periode. Serbien trak fra, Rusland kom tæt på, Serbien trak fra, og Rusland kom IGEN tæt på. Med fire minutter igen, rammer Shved sit point nr. 30 i kampen til 73-75, og fortsætter dermed med at holde Ruslands håb i live.
Russerne går dog igen lidt i stå, på trods af en række serbiske fejl. I mellemtiden trådte Bogdanović til og viste sin igen koldblodighed, og hvor stor en profil han er vokset til. Først en lang trepointsscoring til 74-81, og herefter et jumpshot til 76-83 med knap et minut igen af kampen.
Rusland formår dog ikke at hente serbiens føring, som vinder kampen 79-87, og dermed en billet til finalen!
Artiklen fortsætter under billedet

Bogdan = Serbiens gave fra gud
Bogdan betyder guds gave på serbisk, og netop en gave er han for det serbiske landshold.
Den 25-årige serber spillede endnu en fantastisk kamp for Serbien, med sine 24 point, 4 rebounds, 3 assists og 2 steals. Boban Marjanovic spillede ligeledes en stor rolle med sine 18 point under kurven samt 6 rebounds og 4 assists. Lucic stod for 13 point, imens Milosavljevic for 7 point.
Alexey Shved agerede igen i dag enmandshær mod Serbien men selv hans imponerende 33 point og 5 assists var ikke nok. Ja rent faktisk var Vorontsevichs 14, Mozgovs 11 og Khvostov’s 10 point heller ikke nok til at stoppe Serbien i dag.
Serbien møder dermed Slovenien i finalen søndag aften. En kamp der står på programmet med kampstart kl. 20.30, og en kamp du kan læse meget mere om på søndag, lige her på Fullcourt.dk!
https://youtu.be/UilbA4KOLbY
![]()
| 1/8 Finale | Kvartfinale | Semifinale | Finale | Semifinale | Kvartfinale | 1/8 Finale |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Tyskland | Litauen | |||||
| Tyskland | Grækenland | |||||
| Frankrig | Grækenland | |||||
| Spanien | Rusland | |||||
| Spanien | Kroatien | |||||
| Spanien | Slovenien | Rusland | ||||
| Tyrkiet | Rusland | |||||
| Slovenien | Finland | |||||
| Slovenien | Italien | |||||
| Ukraine | Italien | |||||
| Slovenien | Serbien | |||||
| Letland | Serbien | |||||
| Letland | Serbien | |||||
| Montenegro | Ungarn |
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































