Jesper Krone har stået på sidelinjen for det danske kvindelandshold for sidste gang.
Tirsdag meldte Danmarks Basketball Forbund (DBBF) ud, at Jesper Krone forlader posten som dansk landstræner.
Dermed blev søndagens sensationssejr mod Montenegro Krones sidste kamp i spidsen for Danmark.
Læs om kampen mod Montenegro her.
Jesper Krone har været landstræner for de danske kvinder siden 2018 og har opnået flotte resultater med Danmark, heriblandt en EM for små nationer-titel i 2018.
“Jesper har sammen med trænerstaben og spillere skabt et miljø omkring holdet, der har betydet, at der har været en løbende interesse fra spillerne om at tage en plads i truppen henover årene. Jeg er overbevist om, at dette er en af holdets succesfaktorer. Nu bliver det en spændende udfordring at identificere en ny stab, der kan bygge videre på mere end 5 års arbejde, som Jesper og hans team har udført på bedste vis.” udtaler Jörgen Fastberg, DBBFs sportschef til forbundets facebookside.
Det er endnu uvist, hvem der overtager roret på det danske kvindelandshold.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)