fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Landshold

Danmark overvinder Georgien i neglebider

Fredag aften spillede Danmark deres første kvalifikationskamp til Eurobasket 2025, hvor modstanderen hed Georgien. Efter en langsom start kæmpede holdet i rødt og hvidt sig tilbage og tog sejren, 75-69.

Foto: fiba.basketball

Det var en godt pakket hal, som bød et kampberedt dansk landshold velkommen i Arena Næstved.

Fredagens kamp var startskuddet på kvalifikationen til FIBA EuroBasket i 2025, hvor Danmark deler gruppe med Serbien, Finland og Georgien.

Sidstnævnte skulle til første kamp gæste arenaen på Sydsjælland, hvor hjemmebaneholdet måtte kæmpe sig til sejren i kampens sidste minutter. Danmark tog fusen på Georgien og sejrede med 75-69. 2153 tilskuere var dukket op til braget i EM-kvalifikationen og blev forkælet med et højdramatisk opgør.

Georgien deltog i sommeren 2023 i FIBA World Cup, hvor de avancerede videre til anden runde af gruppespillet, inden de røg ud.

Til fredagens kamp var den danske storprofil og tidligere NBA-spiller Gabriel ´Iffe´ Lundberg at finde på holdkortet.

Ligeledes var Tornike Shengelia hos Georgien. Shengelia og Lundberg er til dagligt holdkammerater i klubben Virtus Segafredo Bologna

Dansk-amerikanske Shavon Shields, som var udtaget til landsholdstruppen, måtte desværre melde afbud tidligere på ugen, da han havde behov for at restituere oven på en skade.

Dansk offensiv i problemer

Danmark endte med bolden efter et småkaotisk tip-off, men det første angreb førte dog ikke til scoring. De fremmødte georgiske fans kunne dog efter et minuts spil juble, da Shengelia sænkede kampens første treer.

Modsvaret kom angrebet efter, hvor Lundberg lavede en anklebreaker på den stakkels Ochkhikidze. Spillet resulterede dog ikke i point, men højdepunkter begejstrede de mange danske fremmødt.

Danskerne kunne fejre deres første point efter halvandet minuts spil, da Darko Jukic blev fejlet på et fast-break og rutineret lagde bolden i kurven.

Georgien var dog kommet for at spille, hvor især den oprindeligt amerikanske spiller Joe Thomasson flere gange fandt sin vej forbi det danske forsvar og lagde bolden i kurven. Georgien lagde en distance til Danmark med en 9-2 føring.

Omtrent halvejs gennem første periode blev Bakary Dibba indskiftet for Kevin Larsen. Dibba indtog øjeblikkeligt gulvet med en defensiv intensitet. Hans atletiske evner og hurtighed bidrog med et ekstra pres på Georgien.

Georgien sad på det meste af kampens indlendende minutter, hvor danskerne havde svært ved at få scoret. Første periode endte 12-23 i Georgiens favør.

Den første danske scoring i anden periode kom efter tre minutter, hvor Dibba drivede hårdt mod ringen og trak to straffekast. Et minuts tid efter ramte Iffe sit første skud fra gulvet på en floater over det østeuropæiske forsvar.

Herefter begyndte danskerne at få tur i den. Tobias Jensen scorede sine første landsholdspoint med et midrange-skud. På inboundspillet derefter stjal Lundberg bolden og hamrede derefter bolden gennem nettet. Stillingen var 21-27.

Danskerne havde imidlertid svært vede stoppe Shengelia, som gang på gang formåede at skabe flot offensiv på alle tre scoringsniveauer. Efter anden periode havde Bologna-spilleren 16 point. Holdene gik til pause med stillingen 28-37.

En neglebider

Danmark kom ud til tredje periode med stor intensitet. De hvidklædte vandt da også anden periode 16-14, og den postitive stime fortsatte.

I tredje periode begyndte treeren også at falde for Danmark, hvor både Tobias Jensen og Mads Stürup havde succes fra distancen. Hjemmebanenationen begyndte således at opbygge momentum, og både Iffe Lundberg og Kevin Larsen fik også sendt bolden afsted fra distancen med succes.

Alt imens var begge stjerner fra Georgien, Shengelia og Thomasson, gået totalt kolde.

Ved begyndelsen af fjerde periode blev Gustav Knudsen fejlet, og han ramte derefter begge straffekast. Lundberg blev ligeledes fejlet kort efter og konverterede begge skud. Det førte til, at Danmark kunne tage sin første føring på 54-53 med ni minutter tilbage, hvortil publikum kvitterede med en euforisk råben.

Det var også selvsamme Iffe “Clutch” Lundberg som kort efter byggede videre på føringen med et par velplacerede layups ved ringen og udbyggede føringen til 58-53.

I kampens afgørende minutter begyndte gæsternes profiler så stille at vågne op igen, og det fik holdene til at udveklse scoringer, hvor Thomasson og Dibba begge fik nettet til at blafre. Imens sytrede Næstved Arena af spænding. Danmark var på sejrskurs.

Shengelia og Thomasson formåede at holde Georgien inde i kampen med et par treere. Stillingen med under fem minutter tilbage var 62-59 til Danmark. Dibba holdt imidlertid gæsterne på afstand og ramte en treer til hjemmepublikummets store begejstring.

Shengelia, der var kommet igang igen, ramte derefter en treer og gjorde det til en to-points kamp.

Med tre minutter tilbage missede Lundberg et layup, som Sylvester Berg mirakuløst reboundede og derefter lagde i kurven. Danmark var på rette kurs, men Georgien ville ikke slippe Danmark. Shengelia ramte endnu en treer og gav udeholdet fornyet håb.

Med 16 sekunder tilbage af kampen ramte Kevin Larsen en treer, der øgede føringen til syv point, 75-68, og så var sejren næsten hjemme.

Kampen sluttede 75-69 til Danmark.

Vigtig sejr

Danmark sikrede sig med fredagens sejr to point i en gruppe, hvor ingen konkurrenter bliver a walk in the park.

Gustav Knudsen spillede en stor kamp og ramte vigtige straffekast i kampens sidste minutter. Han sluttede med syv point og seks rebounds. Dertil havde Kevin Larsen måske kampens største spil, hvor han ramte en treer i de sidste sekunder. Han præsterede 13 point samt seks assists og to steals.

Bakkary Dibba leverede ni point samt fire rebounds og stod for flere afgørende scoringer og spillede ikke mindst en stærk defensiv kamp.

Den danske profil Iffe Lundberg var igen landsholdets store oplevelse.

Lundberg spillede samtlige 40 minutter af kampen og kvitterede med 19 point, syv assists og tre steals.

Mandag venter næste opgave for Danmark, når de på udebane skal forsøge at få opbygget en stime af sejre i kvalifikationen til EM 2025. Mandag kl. 17:30 hedder modstanderen Finland.

Skrevet af

Jeg er tilknyttet NBA- og Basketliga-redaktionen og har skrevet for Fullcourt siden august 2023.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

Eurobasket

Efter Danmarks to kampe i sidste uge har FIBA nu givet de respektive lande i EM-kvalifikationen en karakter for deres landsholdsvindue, og Danmark har...

Eurobasket

Danmark gik sejrsløse gennem det netop overståede landsholdsvindue, da de tabte til både Storbritannien og Estland.

FIBA Europe Cup

Gustav Knudsen præsterede flot, da danskerens hold, Spirou Basket, onsdag spillede sig videre til næste runde i FIBA Europe Cup med en sejr mod...

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

EuroLeague

Med en måned igen til sæsonstarten i EuroLeague har Partizan Beograd Mozzart Bet Beograd allerede solgt 11,000 sæsonkort.