fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

Choknederlag til Team USA

USA måtte i nat meget overraskende se sig besejret af Nigeria, der trak det længste strå med en 90-87 sejr.

Foto: Fiba.com

Det amerikanske herrelandshold led natten til søndag et meget overraskende 90-87 nederlag til Nigeria. Der var ´blot´ tale om en træningskamp forud for de Olympiske Lege i Tokyo, der skydes igang den 23. juli, men der er ikke desto mindre tale om et nederlag, som de færreste havde set komme. USA´s nederlag betragtes af mange som en af største overraskelser i international basketball-historie.

Det var naturligvis USA, der indtog halvgulvet i Las Vegas som favoritter, men det stjernespækkede Team USA-landshold kunne altså ikke leve op til forventninger mod Nigeria hvis trup tæller syv NBA-spillere.

For at finde de to mandskabers sidste indbyrdes møder, skal tiden spoles tilbage til OL i London i 2012,  hvor Nigeria ikke fik sat et ben til jorden. USA, anført af Kobe Bryant, LeBron James og Carmelo Anthony, udspillede det nigerianske landshold med cifrene USA 156 – Nigeria 73. Carmelo Anthony spillede en sublim kamp og var kampens topscorer med 37 points. Der var således et 83-points margin mellem de to landshold. I 2016 mødtes de to lande igen med samme udfald. Dengang vandt USA med cifrene 110-66.

Sejr til Nigeria

I store dele af kampen var Team USA som forventet i front, men de formåede aldrig at få skabt et hul til det nigerianske landshold, der gav USA kamp til stregen, og nigerianerne leverede da også adskillige comebacks i løbet af kampens første tre perioder.

I fjerde periode var det til gengæld Nigeria, der styrede slagets gang. På et tidspunkt i fjerde periode var gæsterne foran med otte point, men USA kæmpede sig tilbage og skrabede syv point af Nigerias føring. Det var dog ikke nok til at sende Nigeria hjem med et nederlag i bagagen.

Nigeria vandt kampen med 90-87. Kampens topscorer var Nigerias Gabe Vincent med 21 point. Topscorer for USA var Brooklyn Nets-superstjernen Kevin Durant med 17 point.

Både USA og Nigeria tager hul på OL den 25. juli. USA spiller deres første kamp mod Frankrig, mens Nigeria tørner sammen med Australien.

Du kan se highlights fra nattens kamp herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=f0Db4x6e1NM

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Shavon Shields kommer ikke i aktion i Danmarks to kampe kampe mod Serbien på grund af en skade. Derfor har landstræner Allan Foss indkaldt...

Crvena Zvezda

Mandag har Serbiens landstræner Svetislav Pesic meldt ud, at Ognjen Dobric, Dejan Davidovac og Balsa Koprivica har meldt afbud til Beograd-derbyet for at møde...

Eurobasket

Serbiens landstræner Svetislav Pesic udtog i weekenden sin bruttotrup forud for de to kommende kampe mod Danmark i kvalifikationen til EuroBasket 2025.

Eurobasket

Efter Danmarks to kampe i sidste uge har FIBA nu givet de respektive lande i EM-kvalifikationen en karakter for deres landsholdsvindue, og Danmark har...

Eurobasket

Danmark gik sejrsløse gennem det netop overståede landsholdsvindue, da de tabte til både Storbritannien og Estland.

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Basketligaen

Den tidligere danske landsholdsspiller Peter Møller har besluttet at stoppe sin karriere som aktiv basketballspiller i en alder af 30 år.