BMS Herlev Wolfpack vandt i går Danmarksmesterskabet i Dameligaen efter en 63-49 sejr over Hørsholm 79’ers. Det er klubbens første mesterskab siden 2002.
Wolfpack var dominerende fra start, hvor første periode blev vundet med 12 point, og der var aldrig for alvor tvivl om kampens udfald.
Kampens store profil var Emilie Hesseldal, der havde 13 point, 15 rebounds og 8 assists. Laura Ziegler var kampens topscorer med 21 point.
Wolfpack vandt alle tre kampe i finaleserien med mindst 13 point, og tog et stensikkert Danmarksmesterskab. Emilie Hesseldal blev udnævnt til Finals MVP i serien.
Du kan læse mere om sejren, og høre interviews fra spillerne, på Wolfpack Basketballs Facebookside.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.