Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

BMS Herlev Wolfpack

BMS Herlev Wolfpack har kurs mod mesterskabet i Dameligaen

BMS Herlev Wolfpack tog onsdag aften sejren i den anden finalekamp mod Hørsholm 79´ ers og er nu blot én sejr fra mesterskabet i Dameligaen.

Foto: FN Sportsfoto

Med en koncentreret indsats vandt BMS Herlev onsdagens anden DM-finale over Hørsholm 79ers med 49-71 i Hørsholmhallen og tog dermed matchbolden, foran 2-0 i serien, der spilles bedst af fem kampe. Prisen for Dameligaens bedste spiller gik denne aften til Gritt Ryder, der dog ikke kunne forhindre et hjemmebanenederlag.

Kampen bølgede op og ned på den måde, at BMS Herlev kom meget foran, hvorefter Hørsholm hentede føringen, for så at komme meget bagud igen. Den cyklus gentog sig et par gange med start i første periode, hvor gæsterne kom foran 5-13 på scoringer af Laura Ziegler og Caroline Glud. Hørsholm hentede imidlertid føringen igen på syv point fra unge Alberte Frisch, en tre’er fra Marie Louise Blyme samt et layup fra Gritt Ryder til 17-18.

Derefter tørrede hjemmeholdets scoringer imidlertid ud, og fra anden periodes start opbyggede BMS Herlev langsomt, men sikkert en føring, der lige inden halvleg ramte 21-40. Især Emilie Gudmand og Emilie Hesseldal var gode for gæsterne i denne periode med 10 point hver.

Som det også skete i den første finale kom Hørsholm næsten tilbage en gang til. Anden halvleg startede med et par scoringer fra Anne Hee, samt med en Alberte Frisch i hopla. Den 18-årige guard satte to tre’ere og fem straffekast, hvoraf det sidste reducerede til 41-46.

Hørsholm kunne imidlertid ikke holde presset oppe, især i angrebet, hvor skytterne igen begyndte at tøve. Da den tidligere Hørsholm-spiller Luka Malinka Lachenmeier så fik sat otte hurtige point på tavlen i starten af fjerde periode og sendte BMS Herlev i front 45-56, fandt kampen reelt sin afgørelse.

Hørsholm havde ikke endnu et comeback i sig, og langsomt byggede BMS Herlev igen føringen op til slutresultatet 49-71, der betyder tre matchbolde til grundspillets vinder. Samtidig skal Hørsholm næsten præstere det umulige for at tage DM-medaljerne: Vinde tre kampe i træk.

Næste kamp er onsdag 21. april 18:30 i UCC Hallen.

Citater:

Morten Thomsen, træner BMS Herlev:

-Første halvleg er det bedste basketball, vi har spillet hele året. Desværre kommer jeg til at sige det til dem i pausen og så bliver det en farlig føring. Jeg tænker, skal jeg sige det eller ikke sige det, men jeg gør det, fordi vi er nødt til at kunne håndtere de her situationer. Og vi ér bedre end dem, men når vi går i panik, er vi ikke bedre end nogen.

Jesper Krone, træner Hørsholm:

-Vi har svært ved at score, i hvert fald i anden periode. Vi har nogle aftaler i angrebet, som vi kender, men vi tøver lidt. Det er klart, at når vi er oppe mod så godt et hold, så får vi ikke så mange frie skud, men når vi så får dem, skal de også lægges i.

Kampinfo:
Dameligaen Finale #2
Hørsholm 79ers – BMS Herlev Wolfpack 49-71 (17-18, 4-22, 20-8, 8-23)

Topscorere: 
Hørsholm: Alberte Frisch 18, Gritt Ryder 17, Anne Hee 9
BMS Herlev: Emilie Hesseldal 18,

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

BMS Herlev

Natten til tirsdag indledte Marqus Mitrovic Marion sin collegekarriere for Wake Forest University, da han trådte ind fra bænken og spillede 29 minutter i...

BK Amager

Lørdagens kamp i Kvindebasketligaen mellem BK Amager og BMS Herlev blev til en sejr på 86-73 til Amagerkanerne. Første periode sluttede med cifrene 23-25...

Aabyhøj IF

Sæsonen i Kvindebasketligaen er i fuld gang, og debutanterne AKS Falcon har fået en god start på tilværelsen i den bedste danske række. AKS...

BMS Herlev Wolfpack

19-årige Laura Ziegler slog i den forgangne sæson for alvor igennem i Dameligaen, og BMS Herlev Wolfpack-stortalentets flotte sæson gjorde den 186 centimer høje...

Kvindebasketligaen

Susie Heede-Andersen har de sidste tre år trænet Værløse Blue Hawks herrehold med stor succes, men fra næste sæson står hun over for ny...

Kvindebasketligaen

I et fælles projekt præsenterer Ajax København Sportsgymnasium, Ajax København og Basketballklubben Falcon et nyt hold i Dameligaen i basketball med base i København...

Basketligaen

Wolfpack har for nyligt offentliggjort, at de skal have ny træner. Den tidligere spiller og assistenttræner Adrian Moss overtager træner-posten fra Pascal Colman. Han...

Aabyhøj IF

Malene Lind Pedersen har committed sig til Kansas State University og forlader Dameligaen fra næste sæson af, hvor college-eventyret starter.