De seneste to år har den bedste spiller i Dameligaen heddet Emily Hatch, og igen i den kommende sæson er hun klar til at hjælpe Lemvig Basket til tops.
Emily Hatch har de seneste to år sat et afgørende præg på dameholdet i Lemvig Basket. Med 18,3 point, 12,4 rebounds og 2,2 assists pr. kamp er Emily blandt de bedste i alle kategorier. I størstedelen af sæsonen lå hun i spidsen for statistikkerne for point, rebounds og effektivitet. Ud over at være en meget dygtig spiller, er Emily Hatch en fantastisk person, som Lemvig Basket på alle måder er stolte over at have i klubben. Hun er vellidt af både medspillere og modspillere og en formidabel repræsentant for Lemvig Basket i alle de sammenhænge hun optræder i, udtaler klubben.
Med den nye aftale går Emily Hatch ind til sin 3. sæson for Lemvig Basket. I de to foregående sæsoner har hun været en vigtig del af årsagen til holdets fremgang, og den proces håber alle parter, der kan fortsætte, lyder det fra klubben i en pressemeddelse.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.