Denne sommer skulle Ukraine og byen Donetsk være værter for U18 European Championship Division B – Men på grund af urolighederne i landet kommer dette ikke til at ske.
FIBA komiteen og det ukrainske basketball forbund (FBU) har i denne måned sat sig ned, og valgt at flytte sommerens slutrunde fra Donetsk og Ukraine, på grund af bekymringer hos spillernes forældres om deres børns sikkerhed.
De to parter har nu nået til enighed om at slutrunden istedet for Donetsk og Ukraine kunne afholdes i Bulgarien, skriver FIBA i en pressemeddelelse lørdag aften. Hvilken by melder denne dog intet ud om.
U18 turneringen er sat til at starte den 24. juli, hvor Danmark lægger ud med at møde Ireland. Det danske U18 landshold er desuden også i gruppe med Scotland, Bulgarien, Portugal og Ukraine.
Tiltaget med at rykke turneringen til et andet land vil desuden give Ukraine muligheden for fuldt ud at koncentrere sig på at organisere det kommende Eurobasket 2015, der også afholdes i Ukraine. Det danske A-Landshold kæmper om en plads i turneringen ligeledes denne sommer. Læs mere ved at klikke her.
(Foto: Thomas Frydendal)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.