Tony Parker er af FIBA blevet kåret til årets europæiske spiller 2013. Parker vandt den fornemme pris komfortabelt med langt ned til til de to nærmeste Vassilis Spanoulis og Marc Gasol.
Egentlig var der ikke nogen tvivl om at Parker ville løbe med prisen som den bedste europæiske spiller sidste år. Den franske guard har aldrig før vundet prisen, men det må siges at være velfortjent med den sæson han havde.
Franskmanden havde et fantastisk år i 2013, hvor han blandt andet førte San Antonio til NBA finalerne mod Miami Heat, som de bekendt endte med at tabe 4-3.
Der kom dog guld omkring halsen, da han var med til at føre Frankrig til førstepladsen i sidste års Eurobasket i Slovenien.
Parker blev turneringens topscorer hvor han snittede 19 point pr. kamp. Især semifinale kampen hvor de slog de forsvarende europamestre Spanien ud, leverede Parker en eminent indsats og scorede 32 point. I finalen slog man Litauen med 80-66 hvor den lille guard endte med 12 point.
2013 FIBA EUROPE MEN’S PLAYER OF THE YEAR
PLAYER | FAN | EXPERT | ACCUMULATED* |
Tony Parker | 24976 | 987 | 0,3369 |
Vassilis Spanoulis | 15162 | 356 | 0,1255 |
Marc Gasol | 10951 | 263 | 0,0926 |
Bojan Bogdanovic | 28370 | 163 | 0,0716 |
Goran Dragic | 20960 | 157 | 0,0647 |
Mantas Kalnietis | 12153 | 77 | 0,0330 |
Petteri Koponen | 18501 | 37 | 0,0242 |
Luigi Datome | 7487 | 46 | 0,0199 |
Nikola Vucevic | 7107 | 36 | 0,0164 |
Nenad Krstic | 6501 | 34 | 0,0153 |
(Foto: Keith Allison)
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.