Tobias Jensen var en af de spillere, der særligt udmærkede sig, da han søndag lavede en ny career high i Bundesligaen og hjalp sit hold Ratiopharm Ulm til en sejr på 109-70 mod BG Göttingen.
Den danske juvel startede på bænken, men endte med at få masser af tid på gulvet.
Jensen, der er udtaget til det danske landshold, som i denne uge møder Serbien to gange, sluttede kampen med 13 point, fire rebounds, fem assists og to steals.
De 13 point er hans nye career high i den tyske Bundesliga. Jensen skød tre for tre bag trepointslinjen.
Den danske Ulm-spiller er i gang med sin anden sæson som fast mand i Ulm-truppen, men hidtil har det været sporadisk med minutter med et snit på ti minutter per kamp i indeværende sæson.
Men søndag fik danskeren chancen med lige knap 25 minutter på banen, og den må man sige, han greb.
Det blev bemærket af Bundesligaen, der på sin hjemmeside har kåret Jensen som kampens spiller.
Du kan se highlights fra opgøret herunder:
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)