De to danske ungdomslandsholdsspillere Olivia Lutterodt og Cille Petersen er på en prominent talentliste.
De er nemlig inviteret til den første udgave af Women’s Basketball Without Borders Global camp, der arrangeres af NBA og FIBA, som finder sted i Las Vegas i den kommende weekend i forbindelse med WNBA´s All-Star kamp.
Det skriver Danmarks Basketball Forbund (DBBF) på deres hjemmeside.
38 af de største kvindelige talenter verden over er inviteret til den prestigefyldte camp, og to af disse er danske.
Både Olivia Lutterodt og Cille Petersen er for kort tid siden hjemvendt fra U18 B-EM, hvor de danske kvinder blev nummer 14.
Lutterodt spiller til dagligt for SISU Basketball, mens Cille Petersen spiller for Falcon Basketball.
DBBF har interviewet Olivia Lutterodt om at skulle deltage i campen i weekenden. Det interview kan du læse her.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)