Rygtet siger, at det tilbage i 1960`erne var legendariske Wilt Chamberlain, der introducerede New Zealand til basketball, da han besøgte den oceaniske ø i forbindelse med en ferie.
Om rygtet er sandt, skal være usagt, men ikke desto mindre, har interessen for basketball i New Zealand været voksende, siden Sean Marks i 1975 blev den første newzealandske spiller til at debutere i NBA.
Newzealandsk basketball historie
Siden Marks debut i 70´erne, har New Zealand også op igennem 00´erne gjort sig flot bemærket i landsholdsregi, taget deres størrelse i betragtning. De har blandt andet to gange været med til de olympiske lege, har en fjerdeplads fra VM samt FIBA Asia Cup og tre FIBA Oceania mesterskaber under bæltet.
Følger du fast med i NBA, har du måske stiftet bekendtskab med New Zealands bedst-betalte atlet, Steven Adams, som i 2013 blev draftet af Oklahoma City Thunder. Vi har imidlertid taget en snak med hans landsmand, Sam Timmins, om newzealandsk basketball, samt hans egne ambitioner og forventninger.
Fire år på college
Allerede i en alder af 18 år var Sam Timmins inde omkring det newzealandske landshold, der i sommeren 2015 vandt FIBA Oceania mesterskabet over Australien. Siden da har Sam Timmins spillet fire års college basketball for The University of Washington, som er skolen bag det respektable basketballhold, Washington Huskies, der til dagligt spiller i den stærke PAC-12 konference.
Det vil sige, udover at have spillet på hold med blandt andet Markelle Fultz og Matisse Thybulle, er han jævnligt blevet matchet op imod prominente navne som DeAndre Ayton, der i 2018 blev valgt first overall i NBA draften.
Sam Timmins har spillet 132 kampe i løbet af fire år på college, med fine præstationer undervejs, men har det seneste halve år, spillet i hjemlandet, for at holde formen ved lige frem mod NBA draften i november måned.
I den hjemlige liga, NZNBL, hvor Timmins nu fortsat jagter NBA drømmen, førte han sidste sæson ligaen i blocks. Noget der er med til at styrke hans renommé som en glimrende rim-protector.
Interesse fra og for hjemlandet
I NZNBL spillede Sam Timmins i sidste sæson, for det ny-grundlagte hold, Franklin Bulls, hvor han blandt andet satte stor pris på fansenes opbakning, i en liga med stigende interesse.
“Jeg elskede at se glæden fra Franklin-samfundet for deres nye hold, og også støtten under kampene var enorm. Selvom vi ikke nåede vores mål, var det en sæson, jeg vil huske for evigt,” fortæller Sam Timmins til Fullcourt.
Ganske rigtigt blev forventningerne til Franklin Bulls, der havde flere landsholdsspillere i truppen, ikke indfriet, da de lidt skuffende kun endte på en femteplads i ligaen. Det er dog ikke noget, den ambitiøse center dvæler synderligt ved, da det langt fra er sikkert, at han også er at finde på Franklin Bulls roster næste sæson.
“Lige nu ved ingen, hvordan nogen holdkort ser ud. Jeg ved ikke engang, om jeg vil være tilgængelig for NZNBL næste år, eller hvem jeg vil spille for. Hvis jeg har lært noget fra Covid-19, er det at være dynamisk og klar til alt, så jeg stræber efter at arbejde hårdt på mit spil og mit sind og følge, hvor det fører mig hen. Alt hvad jeg ved er, at uanset hvilket hold jeg spiller på, vil jeg vinde et mesterskab.”
New Zealands basketball fremtid
Selvom Sam Timmins sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt han selv er en del af NZNBL næste år, er han ikke i tvivl om at newzealandsk basketball er i gode hænder, hvor han vurderer, at der i øjeblikket er 5-6 fuldtidsprofessionelle per hold.
“Regeringen finansierer rugby meget mere end basketball, og vi har kun lige fået nogle penge i år. Jeg forstår ikke, hvorfor basketball ikke får mere af deres fokus, men uanset det kan jeg se kærligheden til spillet vokse og vokse mere hvert år, og det er dejligt at se. Der er lidenskabelige mennesker overalt, hvor du går i landet, så jeg tror, at NZ-basketballens fremtid er i gode hænder,” siger han og tilføjer at:
“Min aldersgruppe har mange gode basketballspillere, og jeg tror, vi kommer til at lave store præstationer i de kommende år. Richard Rodger, Joe Cook-Green, Isaac Davidson, Nikau McCollough er alle spillere, som jeg har spillet med i New Zealand, da jeg voksede op, og som alle gerne skulle blive store navne i NZ i de kommende år.”
Sam Timmins bliver også forholdt, hvor god hans hjemlige liga egentlig er, hvor svaret er meget kort og direkte:
“Den er bestemt undervurderet globalt. Vi har spillere i denne liga, der kan spille hvor som helst i verden.”
Det er altså tydeligt at mærke, at Sam Timmins både har store personlige ambitioner, men også har store forventninger til newzealandsk basketball.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at se, om New Zealand kan komme op på samme niveau, og ikke mindst samme antal spillere, som deres australske konkurrenter har i NBA sammenhæng i øjeblikket.
Vi har i hvert fald fået et fingerpeg i forhold til de newzealandske ambitioner og forventninger, som præger talentudviklingen i landet for tiden.
Del 2
I næste uge udkommer anden del af vores interview med Sam Timmins, hvor vi dykker ned i hans tid hos University of Washington og ser nærmere på nogle af de nuværende NBA-spillere, han har spillet sammen med.
